Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
mørke skoglier og snaufjeld og blaafjeld med bræer
og nysne i al uendelighed.
Edele sad og kjælte for Shot, hans unge, røde
setter, og saa paa, at Dyrssen fisket. Hun havde
git det op for længesiden, for hun kunde ikke slåa
ihjel fisken. Men han var utrøttelig.
Det var skyet over, mens de laa paa våndet.
Og saa kom med en gang en snefloke — en til og
en til, dalte tyst ned i det blymørke vand, som stille
suget den i sig — til det blev en sneiling, der visket
ud alting, bare den grisne, dødsorte skog ved bredden
skimtet de.
Dyrssen tog md fiskegreierne og rodde udover.
Der laa en bod ved sydenden af våndet. Edele
hørte efter lyden af aarerne, der blev underlig uldent
borte i den tykke luft.
«Per —ta paa dig jakken da. Du blir saa
vaad ellers —.»
Han kastet den over til hende og 10.
«Nei — ta den over dig du, som sidder stille.»
Sneen var blit regnskyl, før de naadde fiske
boden; de var drivende vaade.
«Se her — ta af dig, saa skal jeg faa tørret
det værste —•>
Hun sad paa gruekanten og krøb sammen med
de bare fødder opunder skjørtet og hans trøie over
sine bare skuldre.
«Du — du blør paa haanden, Per.»
Han suget blodet bort og lo:
«Uf — det smager fiskeslo af hænderne mine.»
«Faa kjende —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
