Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
tændte solen brændende striber under og skyerne
smeltet og seilet i flaker høiere op over himmelen.
Da de kom op paa varden, steg de md i
morgensol, som lyste over en øde stenmark med
flaker af gulgraat lav.
«Ser du Hægrefjeld — med skav af nysne. Det
er did, Tom og Helge skal idag.»
Han fyldte bægeret med iskoldt vand under en
snefonn og havde whisky opi :
«Se her, drik — det er koldt heroppe.»
Hun smilte til ham, mens hun dråk. De to
skulde være alene sammen en hel dag. Heroppe
havde aldrig nogen været med ham før — han
havde sagt, der havde aldrig været damer paa hans
sæter før.
«Fryser du, Edele? Er du træt? Vi gik fort op.»
Hun sprang nedover den steile styrtning, saa
uren rullet ud under hende og han ropte, hun skulde
gaa forsigtig, ned mod en bitteliden sæter ved et
nyt lidet vand.
Over en klop, over en lys, rivende liden elv. De
hilste paa en gammel kone, der gik i rødrudet skjorte,
sort livstykke og falmet grønt verkensskjørt og bar
vand i to bøtter, et træspand og en ny zinkbøtte.
Våndet blinket i morgensolen — blev til en liden
aabenbaring af renhed og skjønhed i det sølvlyse
spand.
Og saa kom de til en ny, steil styrtning. Ret
udfor, under en li af smaabjerk, der var begyndt at
gulne^Jaa der en rund, mørk skogslette med lange,
hvidgule myrstrøg omkring smaa og store, stille vand.
Og ude mod himmelen var der evig mange fjeld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
