Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Tror du ikke, jeg forstaar, dette kan ikke fylde
dig, varme dig, være nok for dig, at vi gaar her —
unge, ensomme, fattige — slider og venter paa en
liden prik fremtid langt ude i det graa —.»
Han slåp hende braat, gik bort og satte sig i sofaen.
«Kristian —.»
Hun kom hen og stod bagved ham med armene
nedover hans bryst. Strøg hænderne opover under
hans hage og tvang medet hans hoved tilbage, ind i
sin barm.
«Jeg elsker dig jo meget, — meget, meget mere,
end du tror!
Ikke bryd dig om, hvad jeg siger og gjør —
Kristian. Alt det, som er paa overfladen saan i mig —.»
Hun hvisket nedover ham, paa graaden, mellem
smaa kys paa hans øienlaag —.
«Lad os da være glad for det ialfald — at vi
er unge —og fattige —og ensomme. Saa er det
bare dig og mig. Ingen, vi har ansvar for, bare du
og jeg. Unge og ensomme — Kristian!»
Hele tiden med hænderne om hans hals, hæn
derne, han havde tat fast om, gled hun rundt sofa
hjørnet ind i hans fang.
«Min ven, min ven —.»
Han knuget hende voldsomt.
Og saa stod han op og kysset hende stille.
«Det hjælper ikke mig — Uni.
— Tror du ikke, jeg har tænkt det — mang
foldige gange — det er bare hun og mig. Bare
hende, jeg skal ha ansvar for, og hun elsker mig —-
aa bliv siddende her — nei, lad mig faa ha haanden
din — saan ja —.
5 — Undset: Den lykkelige alder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
