- Project Runeberg -  Sydhavet /
11

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



MAPUHIS HUS 11

Og op til Mapuhis Græshytte gik Toriki. Han var en
myndig Mand og desuden temmelig dum. Ligegyldigt
kiggede han paa den vidunderlige Perle — kiggede kun et
Øjeblik; og ligegyldigt stak han den i Lommen.

„Du har Held med dig,“ sagde han. „Det er en pæn
Perle. Jeg vil give dig Kredit i mine Bøger.“

„Jeg forlanger et Hus,“ begyndte Mapuhi forbløffet. „Det
skal være seks Favne —“

„Sludder og Vrøvl!“ var Handelsmandens Svar. „Du
forlanger at betale din Gæld; det er det, du forlanger. Du
skyldte mig tolv Hundrede chilenske Daler. Godt; nu
skylder du mig dem ikke længer. Det Beløb er strøget af
Regnskabet. Desuden vil jeg give dig Kredit for to Hundrede
chilenske Daler. Hvis jeg faar Perlen solgt godt, naar jeg
kommer til Tahiti, vil jeg give dig Kredit for et Hundrede
til — det bliver tre Hundrede. Men forstaa mig vel, kun
hvis jeg faar Perlen solgt godt. Jeg kan maaske endogsaa
komme til at tabe Penge paa den.“

Mapuhi lagde sorgfuldt Armene over Kors og sad med
bøjet Hoved. Han var blevet bestjaalet for sin Perle. I
Stedet for Huset havde han betalt en Gæld. Han havde
ikke faaet noget haandgribeligt for Perlen.

„Du er et Fæ,“ sagde Tefara.

„Du er et Fæ,“ sagde Nauri, hans Moder. „Hvorfor gav
du ham Perlen i Haanden?“

„Hvad skulde jeg gøre?“ indvendte Mapuhi. „Jeg
skyldte ham Pengene. Han vidste, at jeg havde Perlen. I hørte
selv, at han bad om at se den. Jeg havde ikke fortalt ham
det. Han vidste det. Der er en anden, der har fortalt ham
det. Og jeg skyldte ham Pengene.“

„Mapuhi er et Fæ,“ vrængede Ngakura.

Hun var tolv Aar gammel og havde ikke bedre
Forstand. Mapuhi lettede sit Hjerte ved at give hende en




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free