Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI
vi ikke vare i Stand til at besvare det aller simpleste
Spørgsmaal om, hvad et Menneske har at gjøre her i
Livet, eller hvorledes vi, uden at laane Øre til hin-
anden , alle talte i Munden paa hverandre — ganske
som i en Daarekiste . . .
»Medens jeg nu paa det allertydeligste indser, at
den Kreds, som jeg og mine literære Standsfæller
udgjorde, i ingen Henseende adskilte sig fra en
Daarekiste, havde jeg dengang kun en dunkel Anelse
herom, hvorved det gik mig som alle sindsforvirrede:
jeg ansaa alle andre for gale, men kun ikke mig
selv. — Hvis jeg dengang var saa forhippet paa at
belære andre, skrev det sig, efter hvad jeg nu ser,
simpelt hen fra Følelsen af min egen Uvidenhed: en
Følelse, som jeg frygtede og ved at belære andre
søgte at bedøve.
»Denne Lidenskab forfulgte mig i hele seks Aar,
lige til jeg blev gift. Jeg havde imidlertid været i
Udlandet, hvor saa vel Livet, som Bekjendtskabet
med flere af Tidens fremragende Mænd, kun yder-
ligere bekræftede mig i Troen paa, hvorledes alt ud-
vikler sig og stræber hen imod Fuldkommenhed.
Denne Tro, der hos mig havde antaget en lignende
Form, som hos største Delen af vor Tids dannede og
oplyste, lod sig udtrykke i Ordet »Fremskridt«, et
Ord, som jeg dengang tillagde en ganske særlig Be-
tydning. Idelig bekymret for at finde Løsningen paa
det Spørgsmaal, der maatte ligge mig, som ethvert
alvorligt Menneske nærmest paa Hjerte, Spørgsmaalet
om, hvorledes man skal leve, bemærkede jeg ikke,
hvorledes jeg, ved at besvare det med, at man skal
leve i Overensstemmelse med »Fremskridtet«, bar mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
