Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•272
til ustraffet at drive Hærværk», styrter sig over det
smukkeste af Træerne og knækker Grenene af det,
kan liun ikke udholde Synet, thi «det var, som
om nogen haanede og slog en dødsdømt»*.
Man skal lede længe, før man tinder saa smukke,
dybe og følsomme Ord. — En anden Yttringsform
for denne Naturfølelse er hendes Kjærlighed til
Dyrene, et Træk, der synes at have været fælles
for hele Familien. Hun har altid været en
opmærksom og sympathetisk Iagttager af Dyrelivet, og
Menneskenes Forhold til Dyrene kommer hun ofte
tilbage til i sine Skrifter; hvor hun færdes, lægger
hun Mærke til, hvorledes man behandler dem, og
finder hun, at man behandler dem slet, giver hun
sin Uvilje Luft i alvorlige Bebrejdelser **. Man
mærker her, at hun er en Søster af den Mand, der
skrev en «Tale til Menneskeheden» i sin Hests
Navn og slog et langt Vers op udenfor sit Hus for
at formaa Kjørerne til at «kaste af i Bakken».
I den inderligste Sammenhæng med denne
Naturfølelse staal- et andet Træk, som ogsaa maa føres
tilbage til hendes Samliv med Ejdsvolds Natur; jeg
tænker paa den tiltalende Pantheisme, der har
indgivet hende Ord som disse: «Jo mere Livet har
opladt sig for mig, jo mere har ogsaa Gudsbegrebet
udvidet sig. Jeg erkjender det at være i alt, hvad
* „Sidste Blade", I, Side 137.
** Se „Sidste Blade", passim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
