Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•271
skyldig i altfor dristige Kombinationer som et lidet
Supplement tilføje disse Ord af Sofies Dagbog i
«Amtmandens Døttre»: «Netop som jeg var gladest,
kunde der overfalde mig en Angest, saa jeg sneg
mig hen i en Krog og græd. Lurede der ikke
under min Fryd noget ondt, en Synd — fulgte der
ikke en Straf efter?» * Som man ser, udviklede
da denne Natur hendes medfødte Haug til Reflexion
og Selvfordybelse, og derved blev allerede tidlig
det barnlige, ubevidste ødelagt i hende. — Paa
den anden Side skabte denne stadige
Staaen-Ansigt-til-Ausigt med Naturen et inderligt Samliv meel den,
og idet dens fine Skjønhed prægede sig ind i hendes
for Skjønheden aabne Sind og udviklede dette, maatte
hun tilsidst komme til at elske og forstaa denne
Natur, som man elsker og forstaar sin eneste Ven
og fortrolige. Deraf den fine og dybe Naturfølelse,
som har afsat sig saa smukt i hendes Skrifter.
Vil man se et rigtig smukt og tiltalende
Vidnesbyrd om denne Naturfølelse, da bør man læse det
Sted i «Sidste Blade», hvor hun taler om en Have,
der netop skal omdannes til Boulevard. Efterat
hun har fortalt, at Blomster og Træer staar midt
i deres unge Foraarsskjønhed, og at Ødelæggelsen
netop nu skal fuldbyrdes, tilføjer hun: «Kunde de
faa blomstret af, det vilde være en Trøst» — og
da en Flok Glutter, «der syntes her var god Raad
* „Amtmandens Døttre" I, Side 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
