Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•234
Jeg vilde til at tale,
men fik kun frem et Suk;
paa det svared Hønen
med et kaglende Kluk.
Der er i denne Strofe intet, der røber den norske
Forfatter, intet der røber Moe.
Skjønt Efterligningen af Christian Winther
i intet andet af Moes Digte er saa fremtrædende
som i «Knud og Birgit», er den dog øjensynlig
ogsaa for adskillige andre Digtes vedkommende, og
den kan paavises i en saa stor Del af Moes ikke
meget omfangsrige poetiske Produktion, at man bliver
nødt til at spørge, hvad det kan være, der liar
bevæget den alvorlige, tilbageholdne Jørgen Moe til
netop at efterligne en saa fyrig og sprudlende
Digter som Christian Winther? Emnernes Lighed vil
man maaske svare; og den har vistnok spillet en
Rolle, men den egentlige Grund ligger dog dybere.
Naar H. C. Andersen undtages, er Winther
Danmarks yngste, barnligste Digter. Og det er netop
den allerbarnligste Del af Winthers Digtning, Moe
efterligner. I den danske Lyrikers senere
Produktion klinger der dels en mørkere, mere lidende
Undertone igjennem, dels stiger den varme
Sanselighed, der kom frem i Træsnittene, formelig til
Hede. Men f’or disse Retninger i Winthers
Digtning har Moe intet tilovers, han efterligner dem
ikke, ja han har endogsaa skrevet en (ikke trj’kt)
Parodi paa et af Winthers mest bekjendte Digte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
