Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•233
med Rimets Sølverperler
i Haarets gyldne Flod,
og saa med et Ansigt
som bare Melk og Blod —
og man vil se, at man lier ikke har meel norske,
men med Winthers sjællandske Bønder at bestille.
Ja selv den lyse wintherske Sanselighed er ikke
dunstet ganske bort af Moes Digt:
Mens fast hun om mig slynged
sin trinde, bløde Arm —
det suste vel om Øret,
men det bruste i min Barm.
Hvad Sproget angaar, da findes der vel en
Del Ord, der røber den norske Forfatter, men i
Hovedsagen er det dog Winthers Sprog: for det
første er Digtet, som man ser, skrevet i den
ejendommelige, ægte danske, men lidet norske
Modifikation, som Winther har givet den bekjendte
Niebelungen-strofe, og dernæst er den lette, fine Form, for nu
ikke at tale om Udtryk som «den kviksølvsnare
Tøs», «salig Elskovsglød», «den vilde, lille Kat»
o. s. v., ægte winthersk. Hvem skulde, med Moes
senere Digtning in mente, tro, at han havde skrevet
en Strofe som denne:
Da styrted jeg fra Busken
med salig Elskovsglød —
hun blodrød slængte Straaene
langt bort fra sit Skjød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
