Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,393
Den förste Svale
har hun baaret mildt paa Skuldren;
den flöi til dybe Dale
med Glædesbud fra Huldren.
Folkedigtningens overnaturlige væsener
staar som midlere mellem naturen og
menneskelivet. I en streng, mægtig formet
natur staar mennesket i fare for at falde hen
i sløvhed og raahed, hvis det ikke værger
sit indre liv ved at lægge aand over de
haarde omgivelser. «Men som Gjenlyden
mellem Fjeldene, der i stedse mildere
Gjentagelser besvarer en menneskelig Stemme,
saaledes kommer ogsaa det Tankebillede,
som Sindsstemningen, under Naturmagtens
Paavirkning, uvilkaarligt har betroet det
strenge Stof, mildere udpræget, og ligesom
fortroligt, tilbage. Men da er Fjeld-Ødets
værste Tryk hævet, og da begynder Aanden
at udbrede sit Rige.»*
Disse væsener reiser sig op af en
eiendommelig natur og er bare det sjælfulde
udtryk for den. De staar altid paa vei til
igjen at dæmre hen i landskabet. Der er
noget svævende, flygtigt i deres aabenbarede,
de stiger og viger som stemningen’ selv.
* VII, s. 149. Vasdrag og skovmarker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
