Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,302
Og se, bag den tætteste Granerad
sidder den fagre Huldre;
hun blotter sin Barm i Straalernes Bad,
og kjoler med Vift af et Skræppeblad
de deilige nøgne Skuldre.
Hun eier Lunden og har den kjær,
og derfor er den fredet.
Og Øxen tor aldrig klinge der,
og Ingen tor komme det Gjemsel nær,
hvor Aarfuglens Seng er redet.
Ingen fremmed kan tolke, hvad der
saa dybt griber nordboen i aarstidernes
veksel.
Kun Norden fatter denne sære Bost,
der i September gaar fra Lundens Grene,
og hvisker traurig: Ak, nu er det Host!
Huldren er den norske naturs inderligste
stemning; i sin sorg og i sin glæde bærer
hun Norges høst og Norges sommer.
Naar Lovet falder,
kan man hore Huldren sukke;
thi snart i Fjeldets Haller
maa hun sig indelukke.
Mens Sømren varer,
hun bygger og bor bag Lovet,
ja, tidt blandt Sangfuglskarer
sidder hun frydbedrovet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
