Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
af Is endnu saa sent som i Juli Maaned, hvilket paa ingen
Maade maa siges at være umuligt, saa vil Captajn Duane
blive nødt til at tilbringe endnu en Vinter i Tasiusak eller
Upernivik og derved bruge sit Forraad og trække store
Vexler paa sine Folks Taalmodighed."
Lloyd tav, og de tav begge. Bennett slog Hul paa sit
andet Æg.
»Naa?" sagde hun endelig.
»Ja, svarede Bennett, ,,hvad kommer det mig ved alt-
sammen.”
»Det er dit Arbejde,” svarede hun næsten heftigt.
»Nej. Det er Duanes Arbejde.”
»Hvad mener du med det?"
»Nu kan han jo forsøge sig.”
»Men hvad vil du da gøre?" udbrød Lloyd og saa ind-
trængende paa ham.
»Min kære Ven, jeg har forsøgt, og det lykkedes ikke.
»Nuf — han trak ligegyldig paa Skulderen — , nu er jeg
temmelig lige glad. Det interesserer mig ikke mere.”
»Det kan du ikke mene," sagde hun bestemt. Bag Ben-
netts Stol opfangede hun et Glimt af Adler, som havde taget
Bakken under Armen og pantomimisk gav sit Bifald til-
kende. Hun kunde se, at hans Læber formede Ordet:
»Det var ret, saadan skal han have det. Gaa bare videre.”
»Desuden har jeg min Bog at skrive, og desuden er jeg
Invalid, som sidder og drikker det bare Pøjt.”
»Er det din Mening at opgive det hele? Hele din Frem-
tid?"
»Naa ja, hvis det nu var min Mening. Hvad saa?" Plud-
selig drejede han sig om imod hende. ,,Du skulde da netop
ikke bede mig om at rejse. Vil du virkelig forlange det ?f
Det gav et lille Sæt i Lloyd, og hendes Haand greb uvil-
kaarlig fast om hans, som laa tæt ved paa Bordet.
»Aa nej!" udbrød hun. ,,Aa nej, det vil jeg ikke. Du
har Ret. Nu er det ikke længer noget for dig.”
»Naa, det var da godt," sagde Bennett, som om Spørgs-
maalet for bestandig var afgjort med det.
Lloyd tog sine Breve, og paa Damemaner skar hun Kon-
volutterne op med en Skildpaddes Haarnaal. Men medens
hun sad og læste, begyndte Bennett at bevæge sig uroligt
paa Stolen. Han saa” paa hende med rynket Pande, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
