- Project Runeberg -  En kvindes magt /
161

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161

læg til Bogen, som var sat senere ind, fandtes en kort Be-
skrivelse af ,,Freja"-Expeditionen og hans’ eget Arbejde.
Lloyd lagde Brevene til Side, aabnede Avisen og sagde:
»Nu læser jeg den, medens du spiser. Mangler du ikke
noget? Drak du Mælken — al Mælken? I det samme op-
dagede hun, at Adler stod og klukkede af Latter bagved en
Bakke, som han holdt op for Ansigtet, og med voxende
Mistanke lænede hun sig frem og søgte paa Bordet. Ben-
nett havde skjult Mælkeglasset bag Brødristen.

»Og saa er der kun drukket to Tredjedel af det," sagde
hun. ,,Ward, hvor kan du nu være saa barnagtig ?f

»Ja ja da,f brummede han, og saa drak han ud uden
videre Vrøvl.

»Nu skal jeg læse højt for dig, hvis du nu ikke mangler
noget. Adler, vi kan vist godt lukke et af Vinduerne op, det
er saa varmt udenfor.”

Medens han spiste sin Frokost, som bestod af ristet Brød,
Mælk og Æg, saa” Lloyd Avisen igennem og læste højt for
ham, hvad hun troede, kunde interessere ham. Snart op-
dagede hun en Artikel paa en hel Spalte om et Bureau-
Telegram.

»Nu skal du bare høre!" udbrød hun og fortsatte: ,,Der
er kommet Telegram om, at Nordpolsdamperen ,,Curlenf
er ankommen til Tasiusak paa Grønlandskysten med atten
Medlemmer af Duane-Pasans Expedition. Kaptajnen med-
deler, at alt er vel, og Rejsen er forløbet heldigt. Han har
isinde at tilbringe Vinteren i Tasiusak for at faa Hunde
og grønlandske Slæder, som han tror har mere Modstands-
kraft mod den knudrede Is end de europæiske, og saa vil
han drage videre med ,,Curlenf om Foraaret, saasnart
Smiths Sund bliver farbart. Dette bliver dog sandsynligvis
senere, end Kaptajn Duane tror, da Hvalfangerne, som har
været der de sidste Maaneder, meddeler om en usædvanlig
tidlig Vinter og store Mængder af Drivis baade i selve Sun-
det og i Kane Basin. Det vil sige det samme som, at der
forholdsvis sent bliver aabent Vand, og ,,Curlenfs Afrejse
fra Tasiusak kan derfor godt blive meget forsinket. Autori-
teter paa Grønlandsforskningens Omraade har udtalt deres
Beklagelse af, at Captajn Duane har valgt at overvintre
Syd for Cap Sabine, da Isen i Smiths Sund er ganske ube-
regnelig. Hvis Indsejlingen til Sundet skulde være spærret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free