Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Læremaanederne. Skjæbnens lunefulde Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Proces vilde smerte mig lidt. „Du Murr!" sagde
Mesteren, „du er rigtig en klog Kat; du miskjender
ikke som andre skye Knurrepotter af din Slcegt din
Herres velmente Hensigter. Hold dig kun rolig, og
naar Tiden engang kommer til at slikke Saaret rent,
saa vil du nok selv kunne blive Forbindingen kvit.
Men hvad Dret angaar, saa kan du Intet gjsre,
stakkels Fyr, og faar Lykke til at taale Plasteret."
Dette lovede jeg Mesteren og rakte ham til Tegn
Paa Erkendtlighed for den betimelig ydede Hjcelp min
friste Pote, som han efter Scedvane tog benlig imod
og rystede lidt, dog uden i ringeste Maade at klemme
den. Mesteren forstod sig paa at omgaaes dannede
Katte.
Snart sporede jeg Plasterets velgjsrende Virk
ninger og var i Hjertet glad, at jeg havde afslaaet
den lille askegraa Chirurgs fatale Husraad. Muzins.
som ret snart bessgte mig, fandt mig munter og
kraftig. Om kort Tid var jeg atter istand til at fslge
ham omkring paa Vurschekneiperne. Man kan tcenke
sig med hvilken übeskrivelig Jubel jeg blev modtagen.
Alle var jeg bleven dobbelt kjoer.
Fra nu af fsrte jeg et herligt Vurfcheliv og
oversaa gjerne, at de bedste Haar af min Pels derved
gik tabte for mig. Dog gives der vel, maa jeg
spsrge endnu engang, nogen Lykke, der kan siges at
vcere af Varighed? Lurer ikke den skadefros Fiende bag
alle de Gloeder, vi nyde, og ssger at snappe en skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
