- Project Runeberg -  Dryden og hans tid /
12

(1925) [MARC] Author: Herman Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

logi og alchymi har endnu sin bedste tid. Dryden tror
for eksempel absolut paa stjernetyderi, og stiller selv
sine sønners horoskop. Sir Kennelm Digby, en av de
mere fremtrædende indenfor Royal Society, slet i
lange tider med at forvandle uædle metaller til guld.
Lettroenheten hos folk er næsten grotesk. Fra et møte
i selve Royal Society kommer den fortræffelige Pepys,
dagboksforfatteren, hjem med den overraskende
oplysning, at naar en neger drukner mister han farven og
blir hvit.

Interesse for iagttagelse av naturfænomener er der
dog og den brer sig i vide kredse; Pepys, hvis dagbøker
gir saa fornøielig kulturhistorisk materiale, skaffer sig
baade teleskop og scotoskop. Og Pepys er langtfra
noget isolert tilfælde; kong Karl var f. eks. tilstede
ved dissektioner, ja skal selv ha dissekert. Denne
levende interesse og vitebegjærlighet, med det sterke
præg av nyfikenhet, som den har, finder sit organ i
Royal Society. Det var ikke noget snevert
viden-skapsselskap i moderne forstand, men mest av et
seiskap for eksperimentering og populærvidenskap, hvor
alle som hadde en litt mere fremskutt stilling i
forvaltning eller i det politiske liv, i litteratur eller kunst,
kunde være med. Det er da ogsaa bare nogen ganske
faa av tidens digtere som ikke er med i denne interesse
for naturvidenskap og Royal Society. Dryden er
medlem fra 1662 av.

Nogen indskrænkning av emnevalg, nogen tendens
til specialisering, gjorde sig til at beg\mde med ikke
gjældende paa de ukentlige møter i selskapet. Den ene
uke var møtet f. eks. viet dissektion; næste gang kunde
det være lysets brytning. Næste gang demonstration
av forsøk med salpeter som kunstgjødsel. Den eneste
indskrænkning som blev medlemmerne paalagt, og det
blev meget strengt overholdt, gjaldt fremstillingen av
resultatene. Enhver jagt efter retoriske effekter var
forbudt. «Hvem kan uten harme se,» •— sier biskop
Sprat som alt i 1660-aarene skildret selskapets til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:34:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jhdryden/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free