Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Det kristelige Familieliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 80 Rigskirken.
Det kristelige Familieliv blev beundret af Hedningerne· Chrysostomus,
der af Erfaring vidste, hvad et godt Hjem bragte af Velsignelse og Lykke, taler ofte
isine Prædikener og Skrifter om, hvorledes et kristeligt Hus bør være. ,,Naar
Manden kommer hjem,« siger han, »skal han meddele sin Hustru, hvad han har hørt
i Kirken. Børnene skal høre paa det, og Slaverne ogsaa, hvis de har Lyst dertil.
Gjør dit Hus til en Kirke; thi du skal aflægge Regnskab for dine Børns og dine
Slavers Frelse. Som vi skal aflægge Regnskab for Eder, saaledes skal enhver af
Eder gjøre det for sine Slaver, sin Hustru og sine Børn.« Hvorledes man i hine
Tider opfattede Forholdet mellem Mand og Kvinde sees as følgende Udtalelse af
Kirkefaderen Ambrosius: »Adam blev bedragen ved Eva, ikke Eva ved Adam-
Det er retfærdigt, at Kvinden tager den til sin Styrer, som hun forledede til Brøde,
forat der ikke paany skal ske Fald ved den kvindelige Skrøbelighed ,,Men min Mand-
er hæslig og raa?« Han har engang tækkets dig! — Men du, Mand, skal aflægge
dit Hovmod og din Haardhed, naar din flittige Hustru iler dig i Møde Jag din
Harme bort, naar din Hustru kjælen paakalder din Kjærlighed Tu er ikke Herre,
men Husbond; du har ikke faaet en Tærne, men en Hustru. Gud har villet, at du
skal lede det svage Kjøn, men ikke, at du skal herske over hende. Gjengjæld hendes
Jverz betal hendes Kjærlighed med Hengivenhed.«
Flere fromme Mødre nævnes i Oldkirkens Historie, hvilke udmærkede Kirke-
lærere, næst Gud, havde at takke for det bedste, de eiede. Nonna (s 380) Gregor
af Nazianz’s Moder, vandt sin Ægtefælle for Kristendommen, og han blev en
frosn og ivrig Biskop. Hun indviede sit nyfodte Barn til Herrens Tjeneste, skyndte
sig med ham til Kirken og lagde hans smaa Hænder paa den hellige Skrift til Tegn
paa hans Indvielse Hun udmærkede sig i alle kristelige Dyder. Hendes Søn, som
sammenligner hende med Hanna, der indviede sin Samuel til Gud, beretter om
hende, at hun døde bedende ved Alteret. Den fromme Anthufa (s 374) var
Chrysostomus’s Moder, og da den berømte hedenske Veltalenhedslærer Libanius
lærte hendes Dyder og kristelige Omsorg for Sønnens Opdragelse at kjende, udbrød
han: ,,Se, hvilke Kvinder de Kristne eier!« Som bekjendt udøvede Monika (s
387) en mærkelig Indflydelse baade paa sin Mand og især paa sin Søn Augustin.
Det kan med Sandhed siges om hende, at en skjønnere Forening af Saras Lydighed,
Hannas Kamp i Bønnen, Jesu Moders Hengivenhed i Herrens ufattelige Raad,
Marthas travle Husholderiskhed og Marias stille Lytten ved Jesu Fødder er det van-
skeligt at paavise Sidestykke til. En mærkelig Kvinde var ogsaa Makrina, der
havde en væsentlig Andel i Basilius den Stores og Gregor af Nyssa’s kri-
stelige Opdragelse, samt deres Søster Makrina den Yngre (s 379). Om den
berømte Olympias (368—420) skriver Chrysostomus: »Hvad siger du, du
har ikke opreist nogen Trofce, ikke tilkjæmpet dig nogen Seier, ikke erholdt en evin-
delig grønnende Krans? Og dog bærer hele Verden Vidnesbyrd derom, som overalt
ved at fortælle om dine mange Kjærligheds Gjerninger. Men du vilde endnu gjøre
dem større og dine Kampe ædlere, idet du ogsaa lagde den Krone til, som den sande
Ydmyghed giver, og erklærede, at du var dig bevidst at være saa langt borte fra
denne Fuldkommenhed og Ros, som de Levende er det fra de døde.« —— Der var
Romerinder af de ypperste Ætter, som satte sin Storhed i Forsagelsen og i Udøveler
af rige Kjærlighedsgjerninger baade i sin nærmeste Kreds og for andre i vid Ud-
strækning Blandt dem kan nævnes Marcella, Paula og hendes Døtre Blesilla
og Custochium samt Fabiola, der stiftede et storartet Sygehus i Rom, og Lea,.
der udmærkede sig ved sin Godhed mod Slaverne, foruden mange andre lignende.
Hist og her giver Kirkefædrene yndige Billeder af Huslivet i det kristelige
Hjem, hvor Mand, Hustru og Børn frygter, elsker og tilbeder Gud sammen med sine-
øvrige Husfolk og flittig gjæster Menighedens Sammenkomster iKirken og samles
med den om Nadverdbordet« Ligesom i Kirkens ældste Tider havde Salmesangen
sin faste Plads saavel ved Morgen- og Aftenandagten i de kristelige Huse som ved
Menighedens offentlige Sammenkomster. Ambrosius skriver: ,,Daggry begynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
