Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Forfølgelsen under Gallus og Valerianus - Cyprianus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 5 8 Kristenforsolgelsernes Tid.
sit Liv fornegtede han Kristus og ofrede til Afguderne, medens Nicefvrus vidnede
herlig om den Herre Jesus og blev henrettet i sin uforsonlige Fiendes Sted. Det
fortælles ogsaa, at i Byen Cæsarea i Cappadocien boede den Tid en liden
Gut ved Navn Cyrillus, der bekjendte sig til Kristendommen og lagde for Dagen
stor Kjærlighed til sin Frelser. Af sin hedenske Fader maatte han taale mange
Slag og blev tilsidst jaget ud af Huset. Han blev nu kaldt for Dommeren og lovet
Tilgivelse af Faderen, hvis han vilde fornegte Kristus Men Gutten svarede:
,,Jeg lider gjerne; Gud vil modtage mig og give mig en bedre Bolig. Jeg frygter
ikke Døden; thi den fører mig til et bedre Liv.« Efter at have aflagt den gode Be-
kjendelse blev han bunden og ført til Retterstedet. Hverken Jld eller Sværd skræmte
ham. Han vidnede atter herlig om sin Tro og led Døden i det glade Haab om, at
den bragte ham hjem til Jesus og Herligheden hos ham. Saaledes viste Kristi
Kraft sig mægtig hos Mange. Efterhaanden stilnede Stormen og standsede ganske
ved Valerianus’s Død i 259. Næ»vnte Aar gjorde han et Tog mod Kong
Sjapur af Persien; han blev fangen og flaaet levende; lang Tid efter gjemte
Perserne i et af sine Jldtempler hans Hud som et Minde om sin Seier over Her-
skeren i det mægtige Romerrige.
Cyprianus.
:—— .e store, almindelige Kristenforfølgelser ved Midten as det tredie Aarhund-
·»s rede naaede ikke sin Hensigt at knuse Kristi Kirke. Det, som beva-
’« rede denne fra at gaa under, var først og fremst den Tro, som over-
vinder Verden, og dernæst, at i Spidsen for Menighederne stod Biskoper
med Visdom til at styre dem, med Evne til at holde de Enkelte sammen inærlighed
og med Tro og Frimodighed til at ofre sit Liv for KristiNavns Skyld naarsomhelst,
det krævedes· En af de største og betydeligste Martyrbiskoper var Cyprian. Som
alle nordafrikanske Kirkelærere var han realistisk, høikirkelig og praktisk ’
Thascius Cæcilius Cyprianus blev født i Earthago ved Slutningen
af det andet eller iBegyndelsen af det tredie Aarhundrede. Hans Fader var
Senator og Moderen af høi Byrd; begge var Hedninger, der opdrog Sønnen i den
hedenske Religion. Som Søn af en fornem Mand fik han en omhyggelig Opdra-
gelse og Uddannelse. Da han fra Barndommen af var bestemt for Deltagelsen i
det offentlige Liv, lagde han sig især efter Beltalenhed og Retsvidenfkeb· Efter endt
Læretid optraadte han som Sagfører og fortsatte en Stund med denne Bedrift. Sit
Liv i Hedenskabet indtil den modne Manddomsalder har han selv skildret saaledes:
»Da jeg endnu var nedsænket i Mørke og dyb Nat og dreves ustadig og tvilraadig
om paa Verdens urolige Hav, uvis om mit Livs Maal, fremmed for Sandheden og
Lyset, da ansaajeg det eftermin daværende Tankegang for høist vanskeligt og haardt,
hvad den guddommelige Naade lovede mig til Frelse, at et Menneske kan fødes
paany, at det belivet ved det frelsebringende Bads Vande til et nyt Liv, kan af-
lægge det Gamle, saa at det, skjønt Legemets Sammenføining bliver den samme, dog
bliver et andet Menneske i Sjæl og Sind. Hvorledes, sagde jeg mig selv, er en
saadan Forandring mulig, at det kan pludselig, ligesom i en Haandvending, assøres,
som er stivnet til naturlig Hang og Tilbøielighed eller ved lang Vane er blevet til
anden Natur. Det er allerede dybt, altfor dybt rodfæstet . . . . Saaledes talte jeg
oftere ved mig selv. Thi ligesom jeg holdtes hildetaf mit Livs mangfoldige Vildfarelser,
hvilke jeg mente ei at kunne vikle mig ud af, saaledes adlød jeg kun altfor gjerne
de Laster, som hang ved mig, og kjælede for dem, som om de engang hørte med til
min eiendommelige Natur.«
Det kunde ikke feile, at han allerede tidlig kom i Berørelse med Kristendom-
men. J hans Fødeby fandtes nemlig dengang en blomstrende Menighed paa om-
kring 20,000 Medlemmer, og blandt disse var ikke bare Fattigfolk, men ogsaa Rige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
