Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - H. Grundarbeider - 4. Grundmur og fundament - a. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
N
stille de andre her berørte krav, men at den tilladelige trykspænding paa
grunden overskrides, utvides kun grundmurens nederste del under kjelder
gulv, idet dette blir billigere end at gjøre grundmuren tykkere i hele
dens høide. Saadan utvidelse kaldes for banket, fig. 36. Særlig tunge
bygningsdeler i et hus kan det bli nødvendig at gi en bredere grundmur
resp. fundament end de øvrige bygningsdeler for at opnaa ensartet tryk
spænding paa grunden over det hele, hvorved
undgaaes uensartede sætninger resp. forstyr
relser i murverket i etagene.
Man gaar ut fra at belastningene i en
husbygning i det nærmeste virker lodret paa
grundmuren og at resultanten av belastningene
Fig. 351.
falder i murtversnittets tyngdepunkt eller i
hvert fald indenfor den midterste tredjedel av murtversnittet. Skraanende
grundflate maa gives horisontale hvileflater for grundmuren, saakaldt murfot,
som om nødvendig utføres i avtrapninger. Derved vil trykket under foran
nævnte forutsætning bli overført normalt til grundflaten og den glideflate
som ellers vilde opstaa, være fjernet (fig. 351).
Det hører til undtagelsene at en grundmur ien husbygning utsættes for
et saa stort sidetryk (fra hvælv), at resultanten av belastningene kommer i
skraa retning til grundmurens horisontale under
flate (saale) resp. fundament. Men indtrær saa
dant tilfælde, kan grundmuren utvides til én side,
saa resultantens retning i det nærmeste fal
der sammen med den lodrette linje. Utvidelsen
gjøres saa stor at resultanten falder sammen med
bankettens tyngdepunkt eller i hvert fald indenfor
den midterste tredjedel av dennes tversnit, forat
trykket skal bli jevnt fordelt paa grunden (fig.
352) (jfr. vedk. avsnit om statik). Enklere er
det dog at ophæve sidetrykkets indvirkning paa
tryklinjen ved at indmure forankringsjern mel
lem motlagsmurene i motlagshoiden (vederlags
høiden). Jfr. side 68.
Fig. 352.
Forøvrig vil som regel i en husbygning sidetrykket fra et hvælv bli meget
litet, fordi man for det første ikke belaster hvælvet, og for det andet vil de
store belastninger en motlagsmur faar at opta fra ovenforliggende bygnings
deler, i almindelig ophæve hvælvsidetrykkets ugunstige virkning. Hertil kommer
at man i en husbygning som oftest utfører hvælv av rabitz eller monier (se
dette), som har liten vegt og kun fungerer dekorativt, i hvert fald førstnævnte.
Anderledes stiller dette forhold sig i overhvælvede rum med store spænd,
kirker, haller o. h (se avsnittet om hvælv).
Ad 2. Som regel faar yttervæggen en sokkel, eventuelt av huggen sten, som
gives et litet fremspring foran væglivet. Av praktiske grunde for at faa tilstrækkelig
hvileflate for sokkelstenen og av hensyn til arbeidet med opsætning av denne
er det nødvendig at grundmuren springer mindst 5 cm. frem foran sokkellivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
