Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - III. Murkonstruktioner - H. Grundarbeider - 3. Utgravning for kjelder, grundmure og fundamenter - 4. Grundmur og fundament - a. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
129
en ganske tynd betonmur som støpes direkte mot fjeldet med underklædning
(forskaling) paa en side nemlig mot kjelderen. Derved faaes alt vand
tilsig ind i og gjennem muren og kjelderen vil holde sig fugtig.
Saa utrolig det høres, forekomraer det at huser opføres paa tæle, idet den
tages for fast bund. Følgen herav blir sprækkedannelser i murverket naar tælen
gaar op og kan ogsaa i værste tilfælde lede til større fataliteter; men i hvert
tilfælde opstaar ujevne sætninger og derav følgende forandringer i bygningens
høideforhold. Dette kan igjen bevirke at utførte arbeider maa forandres,
hvilket blir kostbart.
4. Grundmur og fundament.
a) Indledning.
Med grundmure forstaaes mure som i en bygning ligger i grunden og
som tjener til at bære indvendige kjeldermure resp. væggene over Iste etages
gulv. I en bygning som ingen kjelder har, blir alle vægger under Iste etages
gulv grundmure.
Fundament kaldes den bærende del av bygverket som anbringes under de
egentiige grundmure. Fundamentering utføres efter forskjellige principper:
dels for at styrke en sterkt presbar grund,
dels for at overføre belastningen fra bygverket paa en større grundflate
saa trykket derved paa grunden pr. cm.2 blir formindsket og svarende til
grundens bæreevne,
dels for at overføre belastningene til et dypere liggende bæredygtig lag.
I almindelighet blir fundamentering begrænset til taarn, høiere murhuser
og fabrikbygninger e. 1. naar grunden er daarlig, ti belastningene ved de lave
1 etages huser er forholdsvis smaa og vil som regel ikke sammenpresse grunden
i den grad at fundamentering vil vise sig nødvendig. Det beraerkes dog at
man i visse deler av Kristiania ogsaa ved lave huser ofte maa foreta meget
kostbar dybdefundamentering som følge av uensartet grund: fjeld og meget
bløt lere. Forøvrig vil dette forhold bli at avgjøre i de enkelte tilfælder
under hensyntagen til det som er nævnt under grundundersøkelser (side
121 —124), og for byenes vedkornmende desuten overensstemmende med den
stedlige bygningskommissions bestemmelser.
Bestemmende for en grundmurs tykkelse er følgende faktorer:
1) Den belastning som gjennem den overføres til grunden.
2) Tykkelsen paa den væg som skal hvile paa grundmuren altsaa rent
konstruktivt.
3) Isolering mot kulden.
Ad 1. Den belastning som en grundmur har at opta og det tryk som
opstaar i dens underflate (saale), utregnes som vist i den statiske beregning
side 114 med tillæg for Iste etages bjelkelag og grundmurens egenvegt. (Se
tilladelige spændinger og egenvegt for de forskjellige materialer.)
Det tryk man faar i kg/cm. 2 paa grunden efter denne beregning blir
bestemmende for om grundmuren skal gjøres bredere end konstruktivt nød
vendig, forat den tilladelige trykspænding paa grunden ikke skal overskrides.
Viser det sig at den konstruktivt valgte bredde er tilstrækkelig for at tilfreds-
9 — Bugge: Husbygnlngslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
