Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S . 9. Vandgruber vare gravede ved Trcrernes Rod. Et Blom-
stertroe hedder paa Indisk Fod-Drikker (pnclu-pns), fordi det vandes ved Noden.
S . 9. See, Saknntala. Medens jeg kunigansie enkelte Lccfemaader
afviger fra Bohtlingks Text, er denne Replik (der ogsaa fattes i det
kjobenhavnfke Haandstrift) den eneste, jeg har optaget efter den bengalske Text.
V. 19. Mofe-Urt, Sanskr. Saivalam vktllisneioit!««
afb. under Navnet lioxlz. i inksnoii-es I’inst. clv
1811 x. II. tnb. 5), en Sivplante med ophovnet Stengel og en
uanseelig Blomst, der kneiser med tre lange, smalle, gronlige Kronblade. —
L o to 6blom st e n (nelnlul>iuin speeiosuln eller n^mplisec! nelnitibo,
afb. i innAt. 903, t. 3916—17) med flere Afarter (som
l^euleinu, csslulen osv.) er en Vandplante, der kan sammenlignes med
Aakanden, men er langt storre og pragtfuldere. Dens indtil to Fod brede,
kredsrunde, glindsende, med brunlige Aarer aftegnede Blade ligge paa
Vandfladen i store Holme (V. 86). Blomsterne, der have en kaneel- eller
annisagtig Lugt (V. 55 ), ere meget fulde og store, af Farve rosenrode,
hvide, gule eller blaae. De ske-dannede Kronblade ordne sig i flere Lag
om en guul, med Stevdragerne omgivet Frugtknude af Form som en om-
vendt Klokke. Stilkene ere runde, hule, svampede; den horizontale Rod-
stengel seig og toet besat med hvide, fine Trevler, der brugtes til Askjoling
(jsr. S. 30) og idet Folgende ofte omtales. De fleste LotoSarter ere lukkede
om Natten og aabne sig ved Solens Opgang (V. 124. 175); men een
af dem (efter nogle Angivelser den hvide eseulentn) er kun
aaben om Natten (V. 65. 78. 124). Den har jeg kaldt Natlilie, ligesom
jeg paa nogle Steder har maattet oversoette LotoS ved Lilie.
S. 10. Kesaratrceet (mimnsops elenKi), et Trce af Storrelfe som
en Lind, med hvide, stcerkt vellugtende Blomster (jsr. S. 46). De talrige
Grene, der sprede stg vidt til alle Sider, boie Enderne opad og danne
derved en ziirlig, rund Lovkrone.
S. 11. Mangotrceet ( msnAikei-g Indien, afb. hoS ^uecsuin ie.
pl. i-nr. v. 11^ t. 337), et altidgront Lovtrce, saa stort, at Stammen kan
vcere indtil 18 Fod i Omkreds. Bladene, der i ung Tilstand ere bruun-
rode, ligne Orangeblade, men ere mere langagtige. Naar det flal blomstre,
hvilket skeer i Foraarsmaanederne Marts og April og fordetmeste endnu
een eller to Gange om Aaret, seer man en Mangfoldighed af rode Stilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
