Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. 8. Flagre dusk, egentlig den hvide, langhaarede, silkeblode Hase
af Gedeoxen (!>08 Krunniens), der brugtes til Flueviste og som saadan
var et kongeligt Jnsignie, man anbragte den ogsaa paa Vognhestenes Hoved,
ligesom Vimpler og andre flagrende Prydelser paa deres Ryg (jsr. Urv.
I, S. 4, V.). At den her kaldes ubevægelig, antyder en Hastighed,
der ved Luftens Modstand kunde holde den urolige Haardusk stift tilbage-
strammet.
V° 12. Purus. Kong Jajatis, der havde fem Sonner, af hvilke
Purus (fsdt af Sarmistha, V. 82) var den yngste, skulde ifolge en For-
bandelse blive gammel for Tiden, men forynges, dersom Nogen vilde tage
hans Affældighed paa sig. De andre Brodre undsloge sig, men Purus var
strax villig dertil. Da Faderen efter mange Aars Forlob forsagede Verden,
hvis Glceder dog ikke kunde stille hans Sjcels Higen, og blev Skovboer,
byttede han igjen Alder med Purus og gjorde ham til Konge over hele
Jorden, men Brodrene til hans Underkonger. Fra ham nedstammer Kong
Dufj’antas i lige Linie.
S. 7. Maane-Dammen (somu-t-l-tkgin), et helligt Badested,
hvor SomaS (Maanen) engang var helbredet.
V. 14. Jngudi (nsZelw pntt-^’iva koxk.), et Trcr, der ligner
Piil. Af dets Frugter pressedes en Olie, hvormed Eneboerne salvede deres
Haar (S. 24); den brugtes ogsaa i Lamperne og til Legemiddel (V.89).
BastdugSk/ortler. Eneboerne badede sig paaklcedte og hcengte siden
Bastklederne i Treer for at terre dem (V. 31 og 144).
V. 15. Min Hoire. En uvilkaarlig Trcekning i hoire Arm eller
Vie er for Manden (jfr. S. 94) et lykkeligt, for Qvinden (S. 60) et
ulykkeligt Varsel. Omvendt betyder en Trcekning i venstre Arm eller Aie
hos Qvinden Lykke, hos Manden Ulykke.
S. 9. Mallika (^sininnin floi-idus inuit,’xlientis, af-
bildet i kotkin. M3K62. t. 1785), en indtil 20 Fod hoi Jasminbufl med
vellugtende, stcerktfyldte Blomster, hvis milde, hvide Farve hoeves ved de
fem fmalle Bcegerblade, der bcrre dem. At den med sine hvide Blomster-
klynger i Skovens Dcemring kunde faae Navnet „Skovmaanestin" (S. 11,
S. 50 — 51) vil man let forestille sig. Af Blomsten tilberedes et vel-
lugtende Vand, ligesom af R5ser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
