Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
tog Flaatten Afsked i Kahytten under hede Taarer og drog
til sit ensomme Hjem. I lang Tid sad han sørgmodig paa
sit lille Værksted eller vandrede drømmende omkring i Eng
og Mark. Først efter Aar og Dag aabnede hans Bryst sig
paa ny for et muntrere Livshaab, og rimeligvis havde han
aldrig mere tænkt paa at sy Brudehandsker, dersom ikke en
vakker og velstaaende Enke i Nabolauget var kommen ham
imøde lidt over Halvvejen. Saaledes kom da Guitarren og
Poesien frem igjen, og Flaatten fandt i sin Enke en venlig
Egtefælle og Moder for raske Børn. Til Christiania kom han
aldrig mere, men vedligeholdt af og til en Korrespondance
med den gamle Skipper og sendte ham aarlig en venlig
Foræring.
Med Værtskabet i Kahytten var det forbi. Skiltet var
borte. En og anden Gang kunde en Spadserende falde paa
at se op til Huset og fik da et Nik af gamle Smelck, som
gjerne stod i Vinduet imod Vejen. Vilde han af
Nysgjerrig-hed eller for at tænde sin Pibe træde indenfor, saa sad
Madame Smelck og Marie ved Rokken, og den Første havde
endnu Lyst til at slaa en Sladder af og fortælle om den
berømmelige Senor Gonlave Léon di Marcias fortræffelige
Taverne. Kaptejnen lod sig netop se i Døren, naar hans Pibe
var slukket eller Porterflasken tom. Den aldrende Kone havde,
maaske for at raade Bod paa de knappe Indtægter, paataget
sig at opfostre et Par Smaabørn, som Fattigvæsenet havde
betroet hende.
Men jeg erkjender det Nedslaaende i denne Fortælling, som
har en saa utilfredsstillende Gang. Mit Emne var saaledes
tilskaaret, og jeg kan alene henskyde mig under Livets
almindelige Vendinger, naar jeg har, som det synes, knyttet flere
Traade, som hensigtsløst grebe ind i Væven for uden Virkning
at overrives.
Omtrent to Aar længere hen i Tiden holdt en elegant
Ekvipage paa Landevejen lidet udenfor Kahytten. En rig,
velklædt Mand sprang ud og gik med hastige Fjed imod
Huset. Her blev han staaende og syntes at betænke sig. Da
blev han var i Vinduet en Figur i Nathue og Slobrok.
Figuren havde vendt sig med Ryggen til Vindusposten og syntes
beskjæftiget med en Gjenstand foran sig. »Ak, han lever
endnu!« raabte den Rejsende og skyndte sig til Døren. Den
gamle Marie aabnede den med et spørgende Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
