Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Fortolkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mere dagligdags Udtryksmaade fra d. 14. Aarh., kunde en Falskner
vanskelig falde paa at anvende.
3) Arend Berntsen siger o. 1650, at man af Dronning Mar-
grethes bevarede Kjortel kan se, at Dronningen har haft et middel-
maadigt Legeme, og mener dermed det samme, som vi vilde ud-
trykke ved at sige: et Legeme af Middelhøjde.
4) Længe opfattede man den saakaldte Valdemars Jordebog
som en Enhed og H elhed; det maatte man opgive, da nærmere
Prøvelse viste, hvorledes »Jordebogen« var sammensat af mange
Stykker af ulige Karakter og fra forskellig Tid. Men herved kom
ogsaa hvert enkelt Stykke til at staa i et nyt Lys.
5) Man har i det 19. Aarh. paastaaet, at Constitutio Valde-
mariana (se lige foran) maatte betragtes som overholdt ved Ord-
ningen 1460, da Kristjernl som Konge i Danmark tillige fik Sles-
vig, men som Hertug. Det er dog givet, at Grev Gert, Artiklens
Ophavsmand, ikke kan have haft den Opfattelse, saa vist som han
netop ved Bestemmelsen vilde hindre den slesvigske Valdemar i
at beholde Sønderjylland, efterat han var taget til Konge i Dan-
mark.
33. Ved Fortolkningen af b ille d lig e F re m s til-
lin g e r vil de samme Synspunkter gaa igen med pas-
sende Ændringer. For at forstaa et middelalderligt
Maleri maa man tage Hensyn til Tidens ejendomme-
lige Malemaade, f. Ex. det mangelfulde Perspektiv;
man maa klare sig de enkelte Figurers Stillinger og
Attributer; man maa se, om man for sig har et alle-
gorisk Billede eller en simpel Skildring af det virke-
lige Liv o. s. fr.
34. Fortolkningen skal gennemføres saa klart og
skarpt som mulig, og især maa man vogte sig for at
gaa til Fortolkningen med forudfattede Meninger eller
Theorier1. Men man maa ogsaa undgaa at lægge mere
ind i Kilden, end hvad der virkelig ligger i den2
(Tyskernes: hineinlesen).
x) De navnkundige Akter om Arvehyldingen i Slesvig 1721
er i sig selv ikke vanskelige at fortolke. Ikke des mindre har
Danske og Tyskere kæmpet et Aarhundrede igennem om Forstaael-
sen af dem, fordi begge Parter var enige i at læse dem ud fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
