Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVI. Det frie Monogami
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa rent Væsen nogensinde kan falde. I hvert Tilfælde vilde det
dog være rimeligt at vende den strengeste Dom ikke mod den
faldne Engel, men mod den Djævel, der volder hendes Fald,
især hvis de have Ret, der mene, at Kvindens Fald langt oftere
end Mandens skyldes et højere Motiv end blot Sanselighed. —
At Forskellen er tilstede til en vis Grad, kan vel ikke negtes.
Men den er her skruet op til en unaturlig Højde, samtidigt med,
at Kvindens hele Opgave som Menneske indskrænkes til
Familieforholdet. Og selv indenfor dette er der dog Lejlighed nok for
Kvinden til at lægge flere Dyder for Dagen end hin ene, ganske
vist overmaade betydningsfulde.
Baade den Indvirkning, som Løshed i ægteskabelige Forhold
har paa Familielivet idethele, og den Maade, paa hvilken Utroskab
griber ind i den Enkeltes personlige Liv, ville naturligvis
være forskellige efter de psykologiske og sociale Forhold. Saaledes
bemærker Burkhardt (Cultur der Renaissance. 4. Aufl.
II. p. 183 ff.): »Hvad der staar som ejendommeligt for Renaissancens
Italien, er, at man i højere Grad og i hvert Tilfælde
med større Bevidsthed end andre Steder træder Ægteskabet og
dets Ret under Fødder, og at man ligefrem udtaler den Grundsætning,
at Ægteskaber kun skulle sluttes paa Tid, nemlig saalænge
Hustruen behager Manden. De højere Stænders unge Piger
komme ikke i Betragtning; al Lidenskab har gifte Kvinder til
Genstand. Men mærkeligt er det, at Ægteskaberne dog ikke ses
at være aftagne, og at Familielivet langtfra led den Forstyrrelse,
som det under lignende Forhold vilde lide i Norden . . . Den
højere dannede, individuelt udviklede Kvinde raader over sig selv
med en ganske anden Suverænitet end i Norden, og Utroskaben
frembringer ikke noget frygteligt Brud i hendes Liv, naar hun
kan sikre sig mod de ydre Følger. Ægtefællens Ret til hendes
Troskab har ikke den faste Grund, som den faar hos Nordboerne
ved den Poesi og den Lidenskab, Bejlingen og Trolovelsen fører
med sig: efter det flygtigste Bekendtskab og umiddelbart fra
Forældrenes eller Klosterets Værge træder den unge Kvinde ud
i Verden, og nu først udvikler sig hendes Individualitet, og det
med vidunderlig Hurtighed. Især af denne Grund er Ægtefællens
Ret meget betinget.« — I de sydlige Lande have i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
