- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
293

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - A. Familien - 1. Ægteskabet - XVI. Det frie Monogami

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den ene Side. Det maa ikke skyldes et legaliseret Magtsprog,
hvem der skal være den Første. Men dette vil kun kunne
opnaas ved en mere alsidig Udvikling af den kvindelige Begavelse,
end man indtil den nyeste Tid har anset for mulig og forsvarlig.
Da først vil Monogamiet naa sin Fuldendelse. Den Gerning,
som Naturen én Gang har anvist Kvinden, vil hun naturligvis
ikke skyde fra sig; en virkelig Naturbestemmeise lader sig ikke
fornegte. — En nærmere Betragtning af dette Spørgsmaal vil i
et senere Afsnit blive anstillet.

Den forskellige Stilling, Mand og Kvinde efter den hidtil
gængse Betragtningsmaade indtage i Ægteskabet, lægger sig
særligt for Dagen i den forskellige Dom, som rammer deres
Utroskab. At Hustruens Utroskab dømmes strengest, kunde synes
at finde sin Begrundelse ved, at den medfører langt mere
indgribende Følger for Familien end Mandens, hvis Eventyr slet
ikke behøve at medføre Følger, der mærkes i Familien. Men
dette taber sin Betydning overfor den Fordring om fuldkommen
lige Ret, som det frie Monogami stiller. Hvor denne Fordring
ikke tilfredsstilles, er der i Virkeligheden et Polygami, og den
forskellige Bedømmelse af mandlig og kvindelig Utroskab stammer
ogsaa fra et Udviklingstrin, hvor Kvinden betragtedes som
Mandens Ejendom. (Se XV, 1). Den forskellige Bedømmelse har
holdt sig, efter at den officielle Anerkendelse af det frie
Monogami er sket.

En italiensk Forfatter, Mantegazza[1], kæmper drabeligt for
den ulige Bedømmelse. Hans Tankegang bygges især paa to
Grunde. For det Første paa, at Kvindens hele etiske Opgave
ligger i Familieforholdet. Medens der — siger han — af Manden,
der maa arbejde og kæmpe i saa mangfoldige Forhold, kræves
hundrede Dyder, er Troskab den eneste [!] Dyd, der forlanges
af Kvinden: »er det maaske for Meget?« — Men dernæst:
Manden er af Naturen tilbøjelig til Polygami; han er mere troløs,
brutal, lunefuld og sanselig end Kvinden, der ikke saa let
overfaldes af en Sanserus. Denne Forskel udmaler Mantegazza
med saa stærke Farver, at det bliver ubegribeligt, hvorledes et


[1] Die
Physiologie der Liebe
. (Oversat fra Italiensk). Jena 1877.
p. 351 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free