Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Og var det nu ikke også som om alt skulde gå galt iår: da
Mack åpnet brevet fra sin datter Edvarda i Finland, dette årlige
brev hun sendte hjem til julen, da rykket han hæftig til og gik
straks til vinduet og tænkte. Det var et kort brev: Edvarda var
blit enke. Hun kom hjem til våren.
Mack behersket sig, mottok gjæsterne, mottok fyrvogter Schø-
ning som sædvanlig, mottok Benoni som nu var kompagnon og
chef han også og dertil så æventyrlig rik. Mack førte ham til
sofaen og takket ham gjentagne ganger fordi han var kommet
denne aften. Han vendte sig til fyrvogteren og spurte:
Men madam Schøning?
Det vet jeg ikke, svarte fyrvogteren og så sig ikke om efter
hende.
Ja hun kommer vel?
Hvem? sa fyrvogteren.
Det var ham likegyldig alt, han foragtet disse spørsmål og
denne Ferdinand Mack og hele hans hus. Og der sat nu for-
henværende grubeeier Benoni Hartvigsen og blinket med blå
øine og utgjød sit enfoldige rikmandsvæsen fra sofaen. I spise-
stuen hørtes pikerne å gå og dække bord i indre kisteglæde
over at det var denne aften i året! Å, hang her ikke nogen
skilderier på væggene var her ikke til å være!
Så kom madam Schøning. Hun gjorde undskyldning fordi
hun var fortidlig ute. De er aldeles ikke fortidlig ute, bedste
madam Schøning, sa Mack; Deres mand har været her et kvar-
ter. Jaså, svarte hun og så ikke sin mand nogen steder, så ikke
skyggen av sin mand.
Ved bordet holdt Mack sine høitidelige taler. Han sa om
datteren Edvarda at han håpet at baronesse Edvarda husket
sit gamle hjem og vilde besøke det nu til våren .... Ikke et
ord om katastrofen; det var jo julaften.
Så talte Mack for Benoni, en skjøn skål for kompagnonen
som hadde været så god å komme iaften. Derpå for fyrvogter-
parret, endelig for alle sine folk. Og hele denne hær av men-
nesker som gik i brød på Sirilund sat som børn under Macks
gripende ord, ja Bramaputra brukte lommeduken. Men Fredrik
Mensa han hadde ikke kunnet bæres hit tilbords i sin seng; å,
men han lå ingenlunde alene på en slik kvæld, en kone sat og
matet ham og læste andagten for ham og holdt med ham i tykt
og tyndt. Ved den andre væg i kammerset lå Ellens lille gut
og fik skjøtte sig alene, han skrek og tagnet, smilte, sparket og
skrek igjen. Men han generte dygtig de to med andagten og
Fredrik Mensa ropte et par ganger med raseri: Kong David,
kong David! Fan ivold; hol hvortil konen svarte: Ja det har
bl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
