Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - III. Kirkegård og dervisj - IV. Sultanens kirkebesøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
p
,
285
i sig til et hyl, de hylte baklængs. Men da hadde de kattens
ansigt.
Gud blir dyrket på mange slags måter på jorden. Og alle
dyrker Gud på den eneste rette måte og alle dyrker den eneste
sande Gud.
Men tyrken dyrker Allah.
La illaha il Allah.
IV
SULTANENS KIRKEBESØK
Idag er det fredag. Sultanen skal i kirke.
Det gjælder å få adgang til høitideligheten. Ikke til moskéen
som Hans Majestet med følge er alene om, men til skuespillet
utenfor moskéen, til synet av en orientalsk parade.
I to dager har vi arbeidet med å få denne adgang og lega-
tionen gir os nu et brev med som skal åpne den inderste dør.
Brevet er til Son Excellence, monsieur VAide de Camp du
Service pour la Cérémonie du Sélamlik, etc., etc. Palais Impérial
de Yildiz.
Det er mærkelig, tænker jeg, hvor det franske sprog er smidig!
Hvorledes vilde en adresse lyde på norsk? Hr. Dalai Lama,
Lhassa, Tibet. Bare faktum. Ingen etc., ingen fastholden av
det ene og samme æmne i rimelig tid. Og hvorledes bærer også
landsens folk i Norge sig ad når de mottar et brev? Har de
forstand på å rive det op i et sekund og la konvolutten falde
på jorden? De vil ha greie på hvem brevet er fra før de mottar
det. Og budet må ofte gjøre rede for hvad som står i brevet
før han får levere det. Hvad mening må «utlandet» få om vort
«lille folk» efter slikt! ....
Vi kjører i en ganske almindelig vogn som vi har leiet. Men
vi har tjener på forsætet, vor græker som skal gjøre alt det ut-
vendige for os, slå op vogndøren, gå foran og vise vei, bære
vort overtøi med silkeforet ut. De folk vi møter skjænker os
ingen opmærksomhet, de aner ikke at vi sitter med brev i
lommen til Hans Excellence ceremonimesteren, eller bare til
hans Aide, hvad som kommer ut på ett; hoho hvor de folk
gjør dumt i ikke å vise os opmærksomhet; vi kunde medta bøn-
skrifter fra dem, tale deres sak på allerhøieste sted. De ser
like så interesseret på vognen bak os, en vogn med tyskere.
Disse tyskere skal naturligvis også til mosképlassen, tænker vi,
men de slipper ikke ind i hus, ikke spor!
Efterhvert som vi kommer frem blir det mere og mere folk
å sno sig igjennem, ridende og gående militær, musik, gemene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
