Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - En ærkeskjælm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
stjålet blomsterne; men selv om hun hadde gjort det? Jeg sie
bare: Hvorfor ikke? Har man hørt så galt, vi gjorde det av
med hende; men ingen dommer kan dømme os derfor, vi grep
hende bare og førte hende for retten. Jeg sier Dem, jeg har set
Elina igjen og kan føre Dem til hende.
Han gjorde en pause.
Hvis De nu forstår hvad jeg vil fortælle så skal De høre! Ja,
sier det syke barn, når jeg nu dør så vil det nok komme
blomster, kanske mange blomster; for lærerinden vil nok sende
en buket og den gode fru Bendiche sender kanske en hel krans.
Men denne syke er klok som en gammel, hun har vokset for
stærkt til å leve og sykdommen har siden skjærpet utrolig hen-
des omtanke. Når hun taler, tier den andre, en mindre søster
som anstrænger sig for å forstå. De bor der alene og morn er
aldrig hjemme; men nu og da kommer det mat fra fru Bendiche
og de sulter ikke ihjæl. Søstrene er aldrig uvenner nu, det er
længe, længe siden de var i klammeri og deres uvenskap nu og
da på lekeplassen er aldeles glemt av dem begge.
Men blomster er nu ikke herligere ting end at de visner de
også, mener videre den syke. Og visne blomster var vel ikke
noget å ha på en grav. Og den døde kunde ikke se dem og
nogen varme var det ikke i dem heller. Om Elina derimot
kunde huske de sko som de engang hadde set i basaren? De var
varme!
Elina husket skoene. Og for å vise søsteren hvor flink hun
var fortalte hun nøiagtig om skoene.
Det var ikke så længe til vinters nu. Og så trak det rigtig
dygtig fra gulvet her ved vinduet og vaskefillen frøs stiv der-
borte på spikeren. Elina kunde få et slikt par sko.
De to søstre ser på hverandre. Elina er ikke så dum å tro det.
Jo hun kunde ta hendes blomster og sælge. Det kunde hun.
Det spaserte så mange folk på gaten om søndagene som gjærne
vilde ha blomster. De reiste mangen gang på landet med blom-
ster i knaphullerne og ofte så man herrer som kjørte i droske
med blomster i knaphullerne. De kjøpte nok blomsterne.
Elina spurte om hun ikke måtte kjøpe en liten hat.
Jo hvis det blev penger tilovers. Men første skulde hun kjøpe
skoene.
Det blev en avtale. Det var ingen som hadde dermed å skaffe,
de to børn hadde overlagt det. Elina måtte endelig passe på
å ta blomsterne den samme aften før de visnet.
Hvor gammel hun var, denne syke? Tolv, tretten år, tænker
jeg. Det er ikke altid alderen det kommer an på. Jeg hadde en
søster som lærte græsk mens hun endnu var så liten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
