Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXXI - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
August svarte ikke.
Nu skulde ho Cornelia ha levet og fåt vite det!
August svarte ikke, bare kjørte. Han suset forbi Tobias" hus,
folkene var alle ute, men han vilde ikke se dem. I grunden
hadde han intet å være sint på dem for, men de hadde været
vidner til hans forelskelse, de skulde nu få et andet indtryk av
ham. Lille Mattis vilde han undta fra familjen, han var en
snodig liten fyr, August vilde huske på ham med en skilling
nu og da, kanske gi ham en plass når han oprettet kontor i
byen.
Det er da malisjøsk så hun kan rænde! sa Hendrik om bilen.
Nei August svarte ham ikke, men han vilde også gi Hendrik
et indtryk av en mand med bil. Da de kom til stuerne i det
gamle og bortgjemte Segelfoss var atter nogen børn ute og lekte
i gaten. August stoppet, steg ut og mønstret dem. Det var kanske
ikke just de samme børn som forrige gang, men de kjendte
ham på ryktet og kom allesammen og takket ham i hånden da
han gav dem en tikrone til deling. Han spurte efter den gamle
segelfossing, graveren, og børnene hentet ham ut.
Han kom barhodet nu, en kall vissen og utslettet i ansiktet,
ja som navnløs med det ansikt. August, spændstig og makeløs,
i sin fulde blomst, stod og grøsset. Så avfældig på ingen tid,
nogen måneder, net akkurat som et lik drevet iland efter tre
uker! Han hørte ingen steder til i skapningen mere, visste ikke
hvad en skyskraper eller en elefant var i Guds husholdning.
Men på nogen få måneder snoft som et ingenting? De hadde
svæk i sig, de hadde ikke mot på livet. August i sit fulde flor
grøsset.
Kallen kjendte ham igjen og stod og mimret.
Du hadde ret, det er ørret i fjeldvandet, sa August.
Ørret? Ja, mumlet den gamle og vagget med hodet over et
stort minde. Det var han Theodor. Og før ham så var det han
Holmengrå på møllen. Ja og så var det han Willatz Holmsen,
han var først og fremst —
August gav ham en tikrone, steg i bilen og kjørte igjen.
XXXII
Lorden var en kjæk kar, han syntes det bare var interessant
at en avgrund gapte. Der stod han ytterst utpå det tre hundrede
meters dyp og snakket med arbeiderne på norsk. August svarte
på engelsk.
Javisst snakket August engelsk, arbeiderne og Hendrik skulde
høre det og undre sig. Men lorden selv brydde sig ikke om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
