Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
å finde Dem hjemme. Mit navn er Nagel, jeg er fremmed her
og bor for tiden borte i Central.
Hun sa fremdeles intet, men satte en stol frem til ham og
glidde selv bortimot kjøkkendøren. Hun var frygtelig forlegen
og fingret med sit forklæ mens hun så på ham.
Stuen var som han hadde tænkt sig: et bord, et par stoler
og en seng var omtrent alt som fandtes derinde. I vinduerne
stod nogen vækster med hvite blomster, men det var ingen gar-
diner for; gulvet var ikke rent. Nagel så også den stakkars høi-
ryggete stol i kroken borte ved sengen. Den hadde ikke mere
end to ben og hvilte brutt og elendig mot væggen. Den hadde
rødt plydsbetræk på sætet.
Om jeg bare kunde berolige Dem, frøken! sa Nagel igjen.
Det er dog ikke altid man blir så rædd for mig når jeg kom-
mer ind et sted, hehehe; det er nemlig ikke første gang jeg er
inde hos folk her i byen; det er ikke bare Dem jeg har hjemsøkt.
Jeg går fra hus til hus, jeg forsøker mig overalt, ja De har
kanske hørt om det? Ikke? Men det er dog så. Min bestilling
fører det med sig, jeg er altså samler, jeg samler alle slags gamle
ting, jeg kjøper forældede saker og betaler for det hvad det
kan være værd. Ja bli nu ikke forskrækket, frøken, jeg stjæler
ikke noget med mig når jeg går, hehehe, jeg har i det hele tat
ikke den uvane. De skal bare være tryg. Får jeg ikke kjøpt
noget med godt og gode så er det ingen råd med det.
Men jeg har ingen gamle ting, sa hun endelig, og hun så
dygtig fortvilet ut.
Det sier man altid, svarte han. Nu, jeg indrømmer at det gis
ting som man kan ha fåt kjær og som man derfor nødig vil
skilles ved, ting som man har været vant til å ha om sig alle
sine dager, arvestykker fra ens forældre eller endog bedstefor-
ældre. Men på den anden side står de nu der disse avdankede
ting og duger ikke til stort; hvorfor skal de da opta plassen og
binde penger væk? De gjæmmer nemlig bort mangen net skil-
ling disse unyttige familjestykker og tilsist falder de så ganske
sammen og må bæres op på mørkloftet. Hvorfor da ikke heller
sælge dem mens det er tid? Enkelte mennesker blir sinte når
jeg kommer og svarer mig at de holder ingen gamle ting, —
godt, hver sin lyst, jeg bukker og går. Det er intet å gjøre ved
det. Andre mennesker blir skamfulde og gruver for å vise
mig en stekepande uten bund, for eksempel. De forstår sig ikke
bedre på det. Men dette er nu især de enfoldige sjæle som ikke
har rede på hvor høit utviklet samlermanien er blit. Jeg sier
uttrykkelig mani, jeg erkjender at det er den rene skjære mani
som driver mig og jeg kalder derfor bare tingen ved dens navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
