Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Sål sa Nagel tankefuld. Nå, De får frakken med det første,
en ny frak endog istedet for den gamle. Fuldmægtigen sa det
til mig idag. Han er i grunden ikke så gal den mand .... Men
hør, det må De endelig huske på: De må ikke takke ham,
aldrig! De må ikke under nogen omstændighet nævne frakken
for ham, han vilde ingen tak ha. Forstår De? Det vilde pine
ham, sa han. De indser vel også selv at det vilde være taktløst
av Dem å minde ham om den dag da han var full og gik ut
av hotellet med en bule i hatten.
a.
De sier heller ikke til Deres onkel hvor De har fått trak-
ken; ikke en sjæl må vite det, fuldmægtigen forlangte det ut-
trykkelig. De kan vel nemlig forstå at det vilde være flaut for
ham om det kom ut i byen at han pleiet å forløpe sig mot
hvemsomhelst og så bakefter var nødt til å gjøre det godt igjen
med frakker.
Jo det forstår jeg.
Hør, det falder mig bare ind: hvorfor bruker De ikke heller
en kjærre til å bringe kullene omkring med?
Det kan jeg ikke for mit tilfældes skyld, jeg duger ikke til
å trække. Jeg kan tåle adskillig tyngde når jeg læsser på mig
med omtanke, men jeg kan ikke hænge i og trække og anstrænge
mig på den måten, så forsliter jeg mig og falder på næsen med
store smærter. Men det går ikke dårlig med en sæk heller.
Godt. Se op til mig igjen. Husk på numer 7; gå ret ind.
Dermed stak han en pengeseddel i Minuttens hånd og gik
hurtig nedover gaten bortimot kaien. Han hadde hele tiden
holdt øie med den grønne kjole foran sig som han nu fulgte
efter.
Da han kom ned til Martha Gudes lille hus stanset han et
øieblik og speidet omkring sig. Ingen iagttok ham. Han fik
intet svar da han banket på. To ganger før hadde han også
været ved hendes dør og heller intet svar fåt da; nu hadde
han så tydelig set hende gå like hjem fra torvet og han vilde
ikke længer vende om uten å ha været derinde. Han åpnet be-
stemt døren og gik ind i stuen.
Hun stod midt på gulvet og så på ham. Hendes ansigt var
altereret og blekt, hun var så forknyt at hun holdt hænderne
ret ut for sig en stund fordi hun ikke visste sin levende råd.
Tilgiv min påtrængenhet, frøken, jeg ber Dem, sa Nagel og
hilste usædvanlig ærbødig. Jeg vilde være Dem så taknemmelig
om jeg måtte få lov til å tale med Dem et øieblik. Vær ikke
urolig, mit ærend er snart besørget. Jeg har allerede forgjæves
søkt Dem et par ganger før og først idag har jeg hat det held
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
