Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
fløi over hans ansigt. Dette smil gjorde hans ansigt lysere, han
så et øieblik ut som et barn. — Det er en vidunderlig kvæld
vi har og snart tændes stjærnerne. Det brænder ild høit og lavt
på åserne og ute fra sjøen hører vi sang. Hør bare! det er ikke
så galt. Jeg forstår mig ikke noget på det; men er det ikke nokså
bra? Det minder mig litt om en nat på Middelhavet, på kysten
av Tunis. Det var vel hundrede passagerer ombord, et sangkor
som kom fra Sardinien et sted. Jeg hørte ikke til selskapet og
kunde ikke synge, jeg sat bare på dækket og hørte på mens
koret sang nedenunder i salonen. Det varte næsten hele natten;
jeg skal aldrig glemme hvor det lydde godt i den lumre nat. Jeg
trak i smug alle dører til salonen i; tættet sangen inde, så å si,
og så var det som lyden kom fra havbunden, ja som om skibet
skulde gå ind i evigheten med brusende musik. Tænk Dem
noget i retning av et hav fuldt av sang, et underjordisk kor.
Frøken Andresen som sat Nagel nærmest sa uvilkårlig:
Ja Gud hvor det måtte være deilig!
Jeg har bare en gang hørt noget skjønnere, og det var i
drømme. Men det er længe siden jeg drømte det nu, det var da
jeg var barn. Man drømmer ikke så skjønt længer når man blir
voksen.
Ikke det? sa frøkenen.
Å nei. Jo det er naturligvis en overdrivelse, men .... Min
siste drøm husker jeg så tydelig endnu: Jeg så en åpen myr ....
Undskyld forresten, jeg taler hele tiden og plager Dem til å
høre på det. Det kan bli for kjedelig i længden. Jeg taler ikke
altid så meget. |
Nu åpnet Dagny Kielland munden og sa:
Det er visst ingen her som ikke heller vil høre på Dem end
selv fortælle noget. — Og idet hun bøiet sig imot fru Stenersen
hvisket hun: Kan ikke De få ham til? Kjære, gjør det. Vil De
bare høre den røst han har.
Nagel sa smilende:
Jeg skal så gjærne sludre væk. Jeg er i det hele tat i det hjørne
i kvæld; Gud vet hvad som går av mig .... Nå, den lille drøm
det var nu forresten ikke noget. Jo jeg så altså en åpen myr,
uten trær, bare med en hel masse røtter som lå omkring alle-
vegne som underlig forvridde ormer. Det gik så en gal mand
om blandt alle disse krokete trærøtter. Jeg ser ham endnu,
han var blek og hadde et mørkt skjæg, men skjægget var så lite
og tyndt at hans ansigt overalt skinnet igjennem. Han stirret
vidåpent omkring sig og hans øine var fulde av lidelse. Jeg lå
skjult bak en sten og jeg ropte til ham. Da ser han med en
gang bort til stenen og studset ikke på hvor ropet kom fra; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
