Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mysterier (1892) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
jeg anskaffet mig den. Jeg vet ikke om De efter dette får et
altfor dårlig indtryk av mig; men det får ikke hjælpe skjønt
det virkelig gjør mig ondt. Det er forresten sølvangelen som er
skyld i det hele.
De forbausede damer lo ikke længer; selv doktoren, fuldmæg-
tig Reinert — sorenskriverfuldmægtigen — og adjunkten sat alle
tre og gapte med åpen mund. Allesammen så på Nagel, dokto-
ren visste øiensynlig ikke hvad han skulde tænke. Hvad i al-
verden gik det av denne vildfremmede fyr? Nagel selv satte
sig stille ned og lot ikke til å ville si mere. Den pinlige taus-
het syntes ingen ende å ville ta. Men nu kom fru Stenersen
til hjælp. Hun var elskværdigheten selv, sat som en mor for
alle og passet på at ingen led overlast. Hun satte med flid ryn-
ker i panden og gjorde sig ældre end hun var, bare for å kunne
gi sine ord større vægt.
De kommer fra utlandet, hr. Nagel?
Ja, frue.
Fra Helsingfors, syntes jeg min mand sa?
Ja fra Helsingfors. Det vil si fra Helsingfors sist. Jeg er agro-
nom, jeg har været der en kort tid ved skolen.
Pause.
Og hvorledes synes De om byen? spurte fruen igjen.
Om Helsingfors?
Nei om denne.
Å det er en fortræffelig by, et fortryllende sted! Jeg vil ikke
reise herfra mere, nei det vil jeg virkelig ikke. Hehe, ja lat det
nu ikke skræmme Dem altfor meget forresten, jeg reiser kanske
nok allikevel engang, det kommer an på omstændigheterne ...
Apropos, sa han så og reiste sig igjen, hvis jeg forstyrret da jeg
kom så ber jeg så meget om undskyldning. Saken er: jeg vilde
være meget tilfreds ved å få sitte her og være sammen med
Dere. Jeg har egentlig ikke mange å være sammen med og
er fremmed for alle, så jeg har vænnet mig til å snakke for-
meget med mig selv. Dere gjør mig en glæde ved fuldstændig
å overse at jeg befinder mig her iblandt Dere og så forøvrig tale
sammen som før jeg kom.
De har dog sandelig været til adskillig avveksling siden De
kom, sa Reinert med hask betoning.
Til dette svarte Nagel:
Ja Dem, hr. fuldmægtig, har jeg en privat undskyldning å
gjøre og jeg vil gi Dem al den opreisning som De måtte for-
lange; men ikke nu. Vel? Ikke nu?
Nei det hører ikke hit, sa Reinert også.
Jeg er desuten glad i dag, vedblev Nagel, og et varmt smil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
