Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
det derimod en anden Beskaffenhed: det laae midt imellem Norge og
Sverrig; og ingen kiærte sig i lang Tiid derefter. Yel synes det, af
endeel Omstændigheder, som Harald Haarfager skulde have underlagt
sig Jamteland: der tales i hans Tiid om en Vedorm, Herse eller
Høvding i Jamteland, som skal have været en Søn af Bognvalld, men
Sønnesøn af Ketill Eaum; man nævner os ogsaa en Jarl i Jamtaland,
liigeledes i Kong Haralds Tiid, ved Navn Kiallak, hvis Dotter blev
givt med Ketill Flatnefs Søn Biørn: men Jarl i et Land
tilkiænde-giver Regieringens Førelse paa en andens Vegne; og naar saa var i
Jamteland, paa hvis da riimeligere, end paa Kong Haralds? Men dette
afgiør ei Sagen. Bemeldte Vedorm siges paa et andet Sted, at have
været Vemund den Gamles Søn, ventelig i Sogn, og en riig Herse,
som af Frygt for Kong Haralds Overmagt, rømte over til Jamteland,
hvor han opryddede endeel Marker, og fæstede der Boepæl. Denne
Vemund har altsaa ei været Jarl eller Herse i Jamteland, sat dertil af
Kong Harald, men kun een af de anseeligste Mænd i Landet; og i
Navnet Jamteland, hvor forbenævnte Kiallak, var Jarl, troer jeg at
der stikker en Feil. Jamtaland er uden Tvil sat for Iraland; dette
giver Navnet Kiallak tilkiænde, som synes meere at være Irrskt end
Norsk. Det er derfor uvist, om Kong Harald har nogensinde enten havt,
eller tileegnet sig, nogen Ret til Jamteland; Jamterne synes heller at
have en Tiid lang været et Slags friet Folk, i samme Tilstand
omtrent, som Iisland i de første Tiider, og ei staaet under
Naboe-Kon-gerne, men dog havt Omgang og Handel med de Norske, især med
Thrønderne. Denne deres Handel paa Norge, og Thrøndernes i
Jamteland, satte Kong Hagen paa en sikker og ordentlig Fod, ved at
forskaffe de Handlende Sikkerhed, og indrette ordentlige Markeder; han
vidste dernæst ved Foræringer, ved Æres Beviisninger, ved Løfter og
Tienstvillighed, at skaffe sig de mægtigste og anseeligste Mænd i
Jamteland til Venner; desse søgte derfor flittig til hans Hof i Throndhiem,
hvor Kong Hagen som oftest opholdt sig, efterat Riiget var sat i
Sikkerhed for Kong Ericks Overfald; og de bleve der imodtagne med den
Belevenhed, hvorved Kong Hagen vandt og indtog alle. Paa denne
Maade vandt han nu ogsaa sit Øiemeed i Hensigt til Jamteland. Kong
Hagens milde og kloge Regiering blev Indbyggerne den kraftigste
Opmuntring, heller at foreene sig med de Norske, fra hvilke de desuden
nedstammede, end med de Svenske; de gave sig derfor under hans
Lydighed, svore ham deres Troeskab, og forbunde dem til at betale
ham Skat. Dette Exempel havde den Virkning blandt Helsingerne, at
saa mange af dem, som havde deres Herkomst fra Nordmændene,
tilsagde liigeledes Kong Hagen deres Troeskab og Lydighed, hvilken
derimod, for dem saavel, som for Jamterne, lod forfatte visse Love og
en Lands Ret, hvorved deres Sager for Fremtiiden kunde sættes i en
retskaffen og ordentlig Forfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
