Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vor nuværende folkeskole. Tidsrummet 1889—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 76 —
Kommissionens indstilling omhandlet derfor
kun hvad der i snevrere forstand hører hjemme
i de organisatoriske bestemmelser for
folkeskolen.
Indstillingen forelaa færdig høsten 1887.*)
Kirke- og Undervisningsdepartementet
oversendte den til samtlige stiftsdirektioner til
uttalelse. Saadanne indkom derefter i løpet av
1888, tillikemed en række forestillinger fra
forskjellige lærerkorporationer, navnlig i byene.
Enkelte av disse var ret utførlige og indeholdt
tildels sterke reservationer, protest mot flere
av lovforslagets hovedpunkter, med indgaaende
begrundelser.
Vaaren 1888 fremsatte saa Kirke- og
Undervisningsdepartementet kongel, prop til lov
om folkeskole for by og land, i det
væsentlige i overensstemmelse med
kommissions-utkastet.**)
Kirkekomiteens indstilling***) som fulgte
umiddelbart efter det kgl. forslags fremlæggelse,
gir uttryk for den tildels sterke meningsforskjel
om flere hovedpunkter som ovenfor er antydet,
idet komitéen delte sig i et flertal og et
mindretal. Flertallet repræsenterte den helt
gjennemførte folkeskoletanke 3: den gamle almuskoles
overgang til en for alle brukbar folkeskole, det
fulde demokratiske grundsyn paa statens og
kommunens stilling og indflydelse i skolens
økonomi og styrelse og ordningen av tilsynet,
slik som disse tanker efterhaanden var fæstnet i
kommissionsutkast og stortingsbeslutninger fra
1873 av. Mindretallet repræsenterte dels et
mellemstandpunkt, dels et mere konservativt.
Men saken rak ikke frem til behandling
paa Stortinget 1888.
Det kongel, forslag blev saa paany fremsat
i 1889†) med endel ændringer som Kirke- og
Undervisningsdepartementet fandt at kunne
foreslaa, i henhold til den om saken førte offent-
•) Indstilling Ifra den nedsatte kommission til revision
av lovgivningen om fotkeskolevæsenet paa landet og
i byene. I. Utkast til love om folkeskolen. Kri
stiania W. C. Fabritus & sønner.
»*) Odelst. prop nr. 19 og 20 (1888) med bilag.
**•; Indst. O. VI A og B 1888.
†) Odelst. prp. nr. 7 og 8 (1889).
lige diskussion og forrige Stortings kirkekomités
indstilling.
Efter meget langvarige og tildels heftige
forhandlinger i Odels- og Lagtinget,**) hvorunder
de forskjellige meninger voldsomt tørnet
sammen, blev forslaget endelig ophøiet til lov om
folkeskolen paa landet og i kjøpstæderne av
26. juni 1889.
Skoleloven av 1889, som altsaa nu har
virket i 25 aar, utgjør selvfølgelig i alle sine
store hoveddrag grundlaget for vor nuværende
folkeskoleordning. Denne har imidlertid den
hele tid været gjenstand for idelige
forhandlinger, dels i den mundtlige diskussion paa
lærermøter og andre stevner, dels i pressen,
baade skole- og dagspressen, og ikke mindre
gjennem talrike forslag, dels fra private og fra
lærernes organisationer, dels fra offentlige
myndigheter. Mange av disse har ogsaa naadd
frem til lovs form. Betegnende for den uro
og den mangel paa fasthet i vore skoleforhold
som særpræger tidsrummet, er den
kjendsgjerning, at landsskoleloven har faat ikke mindre
end ti tillægslover (*’,’„ 91, ’ 7 92, *>/, 94, »/» 96,
98, »’-i 00, 2V« 05, ’■’/„ 08, >».; 09 og
-!-, 10). Byskoleloven har sluppet med fire
(•■/, 92, 94, 15 s 08 og 18 ,,09). Dertil
kommer en mængde fortolkningsskrivelser fra
Kirkedepartementet. Likesaa har vore skoleblad git
fortolkninger i form av svar paa indkomne
spørsmaal (i et enkelt av disse blad gaar svarene
op til over 4000).
Efter det som ovenfor er oplyst om vor
nugjældende folkeskoleordnings tilblivelse, at
den væsentlig er bygget paa den utvikling almu
skolen hadde naadd omkring aarene 1880—90,
er det ikke nødvendig her at gi en fremstilling
som i alle enkeltheter gjør rede for skolens
nuværende organiske opbygning. Det faar i
saa maate være nok at henvise til selve
lovteksten.**)
Nogen hovedpunkter faar dog medtas saa
*) Stortingstidende 1889. Forhandlinger i Odelsting og
Lagting.
**) Der foreligger flere lovutgaver. Den bedste er:
Landsskoleloven og Byskoleloven med forklarende
anmerkninger. Ved J. Schaan Theiste. Kristiania
1910—11. I. M. Stenersen & co.s forlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
