Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har jeg modtaget Deres ug Magdalenes Skrivelse, hvis Indhold bar gjort
mig saa lykkelig og rolig, som kun Faa ere. For den tilsendte Foræring
aflægger jeg Dem min oprigtige og erkjendtligste Taksigelse; men for Deres
moderlige Bifald og Velsignelse over min nye Bane modtage De mit
Hjærtes sonlige, inderligste Tak, og mine gode Sostre være overbeviste omt
at jeg aldrig skal glemme den Beredvillighed, de gav mig deres sosterlige
Lykønskning med. Jeg mangler Intet mere. Jeg har i mit 21de Aar det
Meste af det, hvorfor Saamange kæmpe det meste af deres Liv og aldrig
naa det: Levebrod, Selvstændighed og Uafhængighed, et Par gode Venner,
den Lykke at dyrke en Kunst, jeg elsker, og den skjonnc Udsigt nu snart
at kunne blive Mand og Fader, som min theologiske Vei længe vilde have
skilt mig ved. Hvad kan mit Hjerte vel onske sig luer! — Til Foraaret
i Mai eller Juni, naar Skuespilhuset lukkes, og Herskabet reiser paa Landet,
aer jeg Dem vist igjen, og hvormeget glæder ikke denne Tanke mig!–
Deres lydige Søn
P. Foersom.
Del vil paa dette Punkt have sin Interesse at faa et
Indtryk af Foersoms ydre Skikkelse, saa meget mere, som
det eneste Portræt, der foran i hans Digte er offenliggjort af
ham, efter hans Datter, Fru Garnborgs Sigende slet ikke
lignede ham. Han var en Mand af Middelhøide og ikke stærkt
bygget; navnlig var Underkroppen spinkel, og hans Knæ vare
uskjønne. Han havde visse Feil ved Armene og i disses
Bevægelse, hvilket efter hans egne Ord var uheldigt, naar han
optraadte i Heltekostume, ved hvilken Leilighed de tidt maatte
være nøgne. Det Uharmoniske i de omtalte Bevægelser
fremkom ved den Anstrængelse, han paa Grund af sin ikke stærke
Legemsbygning altid maatte anvende for at udvikle sin Kraft,
en Anstrængelse, som gav ham Udseende af at have Manér;
uafbrudt bestræbte han sig for at aflægge disse sine
Tilbøie-lighcder, hvilket ogsaa tildels lykkedes ham; dog var endnu i
hans sidste Dage en hyppig, hensigtsløs Faren med Haanden
til Hovedet ham eiendommelig. Der var forresten Liv og
Raskhed i hans Optræden som i hans Tale. Den eneste
legemlige Naturgave, han havde for Scenen, var et særdeles
mandigsmukt og interessant Hovede, der altid ved det stærke
Præg af Tænksomhed og Intelligens maatte tiltrække sig den
kyndige Tilskuers Opmærksomhed. Kahbek taler om hans
.hulde Ansigt*. Han havde sort, krollet Ilaar og meget
skjønne, uiørkeblaa Øine; Øllgaard siger, at der var Ild i
dem og at de tindrede af Kjærlighed, og Kahbek synger:
Peter Foersom. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
