Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og altid ville binde mit Hjærte dertil, indtil det ikke slaar mere. Naar
engang det hele Skuespil hernede er til Ende, skal vel ogsaa jeg gjore den
store Entreprenør Regnskab for, hvorledes jeg spillede min Rolle, hvorledes
jeg aagrede med, hvad han betroede mig, og jeg vil vist gjere det med
Rolighed, ogsaa for dette Skridt.
Jeg kan umulig tro, De, gode, oplyste Moder, har Fordom mod Standen.
Den staar her vedSiden af de ©verste, som overalt, hvor man indser, hvor
usigelig vigtig for et helt Folks Moralitet og Kultur en Skueplads er.
Dagen efter, jeg første Gang havde debuteret for Publikum i Jacob
Langen-feldts Rolle, skrev en af Danmarks bedste Digtere og en af dets ædleste
Borgere1) følgende Linier i min Stambog, som just ligger for mig, og som
jeg maa afskrive til et Bevis paa, hvorledes den oplyste Mand her dommer:
«Mennesket Foersom er mig inderlig kjær: den vordende Kunstner
vinder min hele Agtelse. Gid da Dit Kald, det ærefuldeste, jeg kjender,
naar man har valgt det af de Aarsager, som bragte Dig paa Skuepladsen,
gid det snart vise sig erkjendtlig imod Dig og evig blive Dig lige saa kjært
og dyrebart som nu! — Rahbek har sagt: >Hjærtet er den rørende
Skuespillers Geni.« Gid Du da aldrig savne den Roes, som Dit Geni berettiger
Dig til, men stedse høste Din Løn i Din Selvbevidsthed og Dine
Medborgeres Bifald!« Saa vidt min Vens Ord. — Gode Gud! Hvorfor tænke
saa Faa saaledes!
Maaske har Rygtet, som saa ofte lyver, fortalt Dem, at jeg valgte
Skuepladsen af andre Motiver; thi her i Byen har det i det Mindste sagt,
at jeg blev Skuespiller af Kjærlighed til en Skuespillerinde, med hvem jeg
vilde gifte mig. Var denne endog min eneste Bevæggrund (og jeg
forsikrer, den er det ikke) hvad var det da Mere! At tilslutte sit Hjærte for
Kjærlighed i en Alder, da Naturen saa almægtig tænder denne Flamme, at
tillukke sit Øie for denne søde Stjæme, der leder os fra Livets Rosentid
gjennem Ørkener og Paradiser hen til de stille, ukjendte Egne bag Tidens
Hav — det var Daarskab, om det var muligt. Dette kan og bør aldrig
forurolige Dem. Thi vær vis paa, min bedste Moder, at den Pige, jeg vil
give min Haand som Mand — hun være nu Skuespillerinde eller ei — vist
altid skal være saaledes, at De med Agtelse og Kjærlighed vil kunne trykke
hende til Deres Hjærte og indeslutte hende i Kredsen af Deres Børn, som
alle elske Dem saameget.
Nu Nok herom!
De maa tilgive, at jeg ikke før har skrevet Dem til; thi dels var jeg
i 8 Dage syg af et Anstød af Nervefeber, som kunde blevet farlig, dels var
jeg, da jeg blev frisk, beskæftiget med at studere min Debutrolle, og ende
lig maatte jeg hver Dag, ligesom og for Fremtiden, gaa paa Fægteskole fra
8—10 om Morgenen, fra 10—12 paa Syngeskole og fra 2—4 paa Danseskole.
Jeg lærer disse for en Skuespiller, der gaar ind i det Fag, jeg spiller,
nemlig Kavallerfaget og de yngre Elskere, uundværlige Ting, paa Teaterkassens
Regning, og jeg haaber at lære dem ret brav.
Saa vidt kom jeg i Gaar Aftes, eller Nat, med mit Brev, og i Dag
J) N. T. Bruun ’!!).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
