Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
givenhed og ubehjælpelig Forlegenhed passede han heller
ikke i min temmelig forfinede Kreds. Vi mødtes kun, naar
jeg søgte ham, og i hans Omgang var jeg atter en fremmed
Fugl.
Da jeg i Begyndelsen af September vendte tilbage fra
Lolland, hvor jeg foreløbig var bleven hjulpet noget op,
fandt jeg Byen som ganske forandret. Det var som alt
var sunket sammen for mig. Adolf var død, og hans
Moders Hus, som var blevet mit egentlige Hjem, var
opløst i Sorg. E. Mynster laa paa sit Yderste, og jeg blev
syg, naar jeg saae til ham. Lunddahl tænkte kun paa sin
Forlovelse og var ifærd med at afgaae til Frederiksborg,
hvor han var bleven Adjunkt. Ludvig Mynster var svag
og tilbageholdende; han besøgte ikke mig, og naar jeg
kom til ham, hørte han kun paa min Tale, uden at give
mig noget igjen. Moder var ogsaa syg, og havde ikke
Leilighed til at see mig i Roskilde, og Gaspar var
forsvunden uden at lade høre synderlig fra sig. Endelig var
gamle Onkel sovet hen det Efteraar efter sin lange
apoplektiske Svaghed, og skjønt min Tante altid viste mig
samme Godhed, var hun dog nødt til at indrette sig et
mere indskrænket Hjem.
Saa kom mine Paroxysmer igjen og medtog mig
forfærdeligt. Jeg kunde intet foretage mig, kun ligge paa min
Sofa og lade mit Hjærte banke ud, saalænge det vilde,
med en Eornemmelse, som naar det var færdigt, var Livet
det ogsaa. Det var det dog ikke. Naar et Par Døgn var
gaaet, rettede Legemet sig igjen, og jeg vandrede, først
vaklende, siden ret livlig om i det gamle Kjøbenhavns
maleriske Yderkanter, som jeg havde saa kjær. Een Ting
hjalp mig fremfor alt, Sygdommen havde den Charakter,
at mens Blodet gik som en Vandmølles Klappren, og ikke
lod til at ville andet end sprænge den opslidte Maskine,
gik Tankerne ligefuldt saa høit som lysende Skyer og
trækkende Svaner. Midt i mine Ynkeligheder tilbragte jeg
de festligste Timer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
