- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
136

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det i Grunden Fordærvelige i saadanne Æresbevisninger,
nødig vilde modtage et Diplom, som Æresmedlem af
Pragernes Akademi. Ingen af os selv kunde have givet
en sandere og skjønnere Skildring af den kjære Broder.
Jeg kan tilføie, at da han herhjemme fik Titel af Professor,
tilbagesendte han ogsaa denne Titel, og da han blev
Ridder, bar han aldrig sit Ordenstegn.

Hvem der altsaa i sin selvkloge Iver for hans Vel
kom galt fra det, var sikkert nok mig. Jeg havde
over-seet, at han i sin Person besad en ganske anden
Anbefaling end den nogen praktisk Verdensmand kunde give
ham. Imidlertid mærkede jeg næppe selv min Feiltagelse.
Det var en Egenhed ved vor Kreds, at vi satte vor
Grundighed i at analysere Mennesker, for, naar deres
nærværende Trin var nøiagtig bestemt, deraf at udlede den
Fremgangsmaade, der maatte følges for at lede dem ind
paa det næste. Jeg var deri en Discipel af E. Mynster,
som var vor Mester i Kunsten. Hans og mine og Ludvigs
Breve fra de Dage ere opfyldte af saadanne Kunststykker.
Dog maa jeg sige til Emils Ære, at han selv kunde føle
Faren derved, og naar han saae, han var gaaet forvidt,
tog han udførlig til at udvikle os, hvorledes han til sin
egen Bedrøvelse, sad fast i sine Knuder.

Endelig havde jeg ogsaa nogen Vanskelighed med
min Broder Christian, skjønt dette ikke vilde have havt
stort at betyde, havde jeg ikke været syg. Moder
formanede mig idelig til at støtte ham, hvormed hun egentlig
vel mente, at nu, da han var kommen hende selv noget
fjernere, skulde jeg desmere pleie broderlig Omgang med
ham. Jeg savnede visselig heller ikke Hjærtelag dertil,
men det var ikke let.

Da han var aldeles opgaaet i sine medicinske og
naturvidenskabelige Studier, og ikke delte nogen af mine
religiøse og æsthetiske Sværmerier, var vi kommen temmelig
langt fra hinanden, boede heller ikke mere sammen. Med
sit eiendommelige Væsen, vexlende mellem stoiende Over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free