Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OG VÆSEN. US
sidst af Alle skulde synes skikket til, upraktisk,
som hun var af Naturen, og svag og fattig.
Med denne Tro slog hun hver velment
Modforestilling ned. Hvor stridende imod al
menneskelig Klogskab hun end handlede, kom
den altid tilkort, der søgte at overbevise hende
med Fornuftgrunde. En af hendes Venner, en
Læge, sagde engang: »Naar jeg hører, at Ilia
Fibiger vil tage et nyt Barn til sig, iler jeg
sporenstregs ud til hende for at foreholde hende
det taabelige og uforsvarlige deri og om muligt
faa hende fra det. Men det ender altid med, at
hun, inden jeg veed et Ord deraf, har faaet mig
til at indrømme, at hun har Ret, og at det maa
være saaledes«.
I Spøg kunde hun sige om sig selv, at hun
havde »den Druknes Mod«, men, laa det end i
hendes Natur at vove, Drivfjederen i hendes Færd
var dog Bevidstheden om at gaa en højere Magts
Ærinde.
Hun havde i sjælden Grad Evnen til at
samtale. Forf. af denne Biografi, som da var pur
ung, mindes endnu tydeligt visse Samtaler med
hende ude i den lille Fattigmandsstue paa
Østerfælled.
Ja, der var fattigt! Et malet Træbord, som
var stillet ind til Væggen — en Luxus som en
Sofa fandtes ikke — dannede Midtpunktet i
Værelset, hvor man tog Sæde, hun gerne med
det mindste Barn paa Skødet. Den gamle Pjede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
