Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Den stærke Juon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1«·90
Hun havde flere Gange Ordene paa Læberne for at
spørge ham om Grunden sdertilz men hun var jo – endnu
en Fremmed her og forstod ikke Sproget. Endelig lagde
Præsten Mærke til den unge Frue gjennem Gitteret, og
idet han paa smukt, rent Ungarsk ønskede hende »God Dag«,
gav han hende tilkjende, at han ogsaa talte det Sprog,
der taltes as de Fornemme i Landet.
Henriette bad den Gamle om at lade Arbejdet hvile
og komme over til hende.
»Det kan ikke gaa an, naadige Frue; dens naadige
Herre har forbudt mig at vise mig paa Gaarden.«
»Hvorfor ? «
»Fordi jeg altid generer ham.«
»Hvormed ?« .
»Med alle Slags Tiggerier. Snart river Vinden
Taget af Kirken, snart gaaer der Noget i Stykker paa
Prcedikestolenz det er allerede et Aar siden, at Skolen
brændte ned,’ og siden den Tid have Tidslerne voxet over
dens Vægge; »»Das3kal’en«, Skolelæreren, har ogsaa sneget »
sig bort, vi have Ingen, der kan oplære Børnene; saa
voxe de op og blive til Røvere, til uvidende Mennesker;
Herskabet tager selv Skade deraf.«
»Men hvorfor bringer man ikke alt det i Orden?«
»Fordi de simple Folk ere lade og drikfældige og
den naadige Herre gjerrig.«
Ved disse Ord betragtede Henriette den Gamle med
umaadelig Forbauselse.
»Saaledes forholder det sig, gjerrig. Jeg bruger ikke
smigrende Talemaader, thi jeg er Præst og forstaaer at
sulte, og den, der forstaaer at sulte, er hævet over den
Byrde at maatte smigre. Jeg har allerede sagt den naadige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
