- Project Runeberg -  Fader og Søn /
67

(1906) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FADER OG SØN. 67

Tilsidst fik Spillet da Ende, og ved Regnskabets Opgørelse
viste det sig, at Anna Fedoroyna havde tabt 920 Points.

»Er det ikke 9 Rubler i Sedler? spurgte hun gentagne
Gange og blev aldeles ude af sig selv af Forfærdelse, da hendes
Broder forklarede hende, at hun havde tabt næsten det fir-
dobbelte, og at hun skulde ud med det straks.

Greven undersøgte ikke engang, hvor meget han havde
vundet, men rejste sig straks: efter Spillets Ophør og gik hen
til Vinduet, hvor Lise stod med en Bakke foran sig og ord-
nede de kolde Retter til Aftensbordet; og saa gjorde han, hvad
Løjtnanten hele Aftenen havde ønsket, men ikke turdet: han
begyndte at tale til den unge Pige om Vejret.

Den stakkels Polosov befandt sig slet ikke vel, for da
Greven var gaaet, gav Anna Fedorovna, der ikke havde Lise
hos sig til at hjælpe paa Humøret, sin Harme frit Løb.

»Ja, det er kedeligt, at vi har vundet saa meget fra Dem,«
sagde han for at trøste hende lidt. »Det er virkelig en stor
Skam af os.«

»Hvad skulde det ogsaa til med de dumme Misérer?«
brummede den gamle Dame. »Den Slags Spil forstaar jeg
mig ikke paa. Naa, hvor meget er det saa, jeg har tabt?«

»321/, Rubel! 32"/, Rubel!« gentog Kavalleristen, hvem
Heldet havde sat i godt Humør, Gang efter Gang med trium-
ferende Røst. »Naa, kom saa med Pengene! lille Søster!
Kom med dem!«

»Ja, jeg skal nok betale, hvad jeg skylder jer; men det
er sidste Gang, I faar mig med til det Spil. Det er skrække-
ligt. Jeg har jo tabt saa meget, at jeg aldrig i mit Liv vinder
det tilbage igen,« sukkede Anna Fedorovna og skyndte sig
ind i sit Værelse. Lidt efter kom hun tilbage med 9 Rubel-
sedler, og først paa Kavalleristens indtrængende Forlangende
lod hun sig bevæge til at betale alt, hvad hun skyldte.

Polosov, der frygtede for, at den gamle Dame skulde lade
det gaa ud over ham, hvis han blev længer i hendes Nærhed,
listede sig ganske sagte bort og gik hen til Greven og Lise.

Henne paa det dækkede Aftensbørd stod to Lys, hvis
Flammer bugtede sig og kastede et uroligt Skær til alle Sider,
hver Gang den milde Aftenluft sendte et Pust ind gennem det
aabne Vindue. Udenfor laa alt derimod i en rolig og klar Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:15:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/faderogson/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free