Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - IV. Sveavældet, Noregsvældet og Danevældet. Danernes og Nordmændenes første Tog til de vestlige Lande fra Aar 787 til 830. Danekongen Godfreds Kamp mod Karl den Store. Godfreds og Karls Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i de vestlige Lande, og sædvanlig da kun, hvor en
større fælles Fare eller Fordeel var i Udsigt. Hyppig
stode de endog reent fjendtlige ligeoverfor hverandre.
Men i Almindelighed gik de, hvad ogsaa deres Landes
Beliggenhed medførte, hver sin egen Vei.
Nordmændene søgte fornemmelig til de nærmest dem
liggende, skjøndt fjerne og ubeboede Øer i det nordlige
Atlanterhav, og derfra videre mod Syd til Skotlands og
Irlands Kyster. De Danske fulgte naturligen de frisiske
Nabokyster bestandig videre mod Vest indtil de naaede
Frankrige og England, paa hvis Strande, der laae endeel
nærmere ved Danmark, end ved Norge, de danske
Vikinger i Aarhundreder fik deres egentlige Tumleplads.
Ukjendte som Saxer, Franker, Angelsaxer og Kelter
endnu vare med de enkelte nordiske Stammer, maatte
de, især i Begyndelsen, let komme til at forvexle
deres Navne. Forsaavidt de ikke ligefrem benævnede
dem under Eet som Hedninger eller Normanner ɔ:
Mænd fra Norden (»Nortmannia«), kaldte de dem
især gjerne Daner, hvad enten de nu vare virkelige
Daner, Nordmænd, eller en Blanding af begge Folk [1].
Dette var ikke alene begrundet deri, at det netop var
Daner, som tidligst og meest kom i Berøring med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
