- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
34

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - IV. Sveavældet, Noregsvældet og Danevældet. Danernes og Nordmændenes første Tog til de vestlige Lande fra Aar 787 til 830. Danekongen Godfreds Kamp mod Karl den Store. Godfreds og Karls Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde en altfor lang og farlig Vei did fra Østersøen af
gjennem de ovenikjøbet hyppig fjendtlige danske Sunde
og Belter til at svenske Vikinger kunde deeltage i
synderligt Antal i Togene til Saxland, de brittiske Øer og
Frankrige. De Svenske vendte sig derfor i Vikingetiden
væsentlig mod Øst og udførte der den mindre
fremtrædende, Skjøndt for Norden og Østen betydningsfulde
Opgave at grunde Nybygder, tildeels endog nye Stater
paa Østersøens Kyster: i det nuværende Finland og
Rusland, selv i det Indre, hvorved tillige de ældre
Handelsforbindelser mellem Norden og Constantinopel bleve
udstrakte ogsaa til de fjernere liggende arabiske Lande,
og hvorved Norden eller især Øerne i Østersøen senere
bleve Midtpunktet for et levende, saare vigtigt
Handelsrøre mellem Orienten og hele det nordlige Europa.

Vikingetiden var derimod ulige mere
Noregsvældets (Norges) og fornemmelig Danevældets eller
Danmarks glimrende Tid. For første Gang blev det øvrige
Europa ret bekjendt med de daadkraftige Nordmænd og
Danske, som ikke alene med ubetvingelig Tapperhed
allevegne i de vestlige Lande gjorde store Erobringer,
men som ogsaa lærte de indfødte at anerkjende deres
overlegne Herskerevne. For første Gang udsendte
Norden de velrustede, ofte selv pragtfuldt udstyrede
Vikingeskibe, som paa den Tid ikke havde deres Lige,
med forvovne, i de nordlige Haves farlige Skole
oplærte Sømænd, der ogsaa strax og for lange Tidsfølger
tiltoge sig det Eneherredømme paa Havet, som hverken
Kelter, Angelsaxer eller Franker kunde gjøre dem stridigt,
end sige fravriste dem. Som Følge af stadig fortsatte,
indbyrdes Kampe i Norden selv, optraadte Nordmændene
og de Danske sjeldnere i broderlig Forening sammen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free