- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
312

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312

1 Slutningen af December 1871 havde jeg en
Sammenkomst med Alexander og Helene i Fæstningen under det
sædvanlige Gendarmtilsyn. Disse Gensyn med lange
Mellemrum hensætter altid baade Fangen og hans Venner i stor
Ophidselse. Man ser de kære Ansigter og hører de kendte
Stemmer som i en Vision, om hvilken man véd, at den kun
varer et Øjeblik; man foler sig hinanden saa nær og dog
saa uendelig fjærn, thi hvad kan man sige i en Fremmeds,
en Fjendes og en Spions Nærværelse? Dertil kom, at baade
Alexander og Helene synlig forfærdedes over mit Udseende,
som Fugtigheden og de mørke Vinterdage havde skæmmet
stærkt. Vi tog Afsked fra hverandre med sorgfulde Hjærter.

Kn Uge efter hin Sammenkomst lik jeg i Stedet for det
ventede Brev fra min Broder angaaende Trykningen af min
Bog, en kort Meddelelse fra Polakolf, der sagde mig, at han
fremtidig vilde læse Korrekturerne, og at jeg derfor maatte
adressere mine Breve til ham. .1 eg forstod øjeblikkelig, at
der maatte være noget galt fat med Alexander; hvis det var
Sygdom, vilde Polakolf have skrevet det. Han maatte være
arresteret! Frygtelige Dage af Ængstelse fulgte. Livet
ophørte pludselig at have ringeste Betydning for mig mine
Spasereture, min Gymnastik, mit Arbejde — all blev mig
ligegyldigt. Saa lang Dagen var, gik jeg hvileløs op og ned
i Cellen, ude af Stand til at tænke paa andet end Alexanders
Arrestation. For mig, der var ugift, betød Fængslingen kun
en personlig Ubehagelighed; men han var gift og elskede sin
Hustru inderligt, de havde nu igen et Barn, en henrivende
lille Dreng, paa hvem al den Kærlighed, de havde følt for
deres to første Born, havde samlet sig.

Intet var saa frygteligt som Uvisheden. Hvad kunde
der være i Vejen? Af hvad Grund var han bleven arresteret?
Hvad havde de i Sinde at gøre med ham? Uge gik efter
Uge; min Angst og Sorg voxede, men der kom ingen
Meddelelse. F.ndelig hørte jeg ad mange Omveje, at han var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free