Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fulgte med, og tildeels blandede sig mellem vore Rækker, fandt vi endelig
Beskyttelse bag vore Fæstningsvolde. Da jeg siden gik hjem, blev jeg
standset af flere Mennesker, der vilde vide Besked om Kampens Resultater.
Jeg kunde Intet sige derom; thi jeg vidste kun, hvad der var foregaaet i min
Nærhed, og neppe det engang; thi Krudtrøgen hindrede mig tildeels i at see det."
Den 3die Bombardementsnat havde den Afdeling af Corpset, hvorved
Hauch stod, Vagt paa Tømmerpladsen. Der gik det Rygte, at Fjenden denne
Nat vilde storme Byen, og der skulde sendes et Par Mand udenfor Fæstningsværkerne,
saa nær til Englændernes Lejr som muligt, for at udforske,
om der skete nogen Tilberedelse til Storm. Afdelingens kommanderende
Officer spurgte nu, om der var nogen, som frivillig vilde melde sig til dette
Hverv, og det lød ned ad Rækkerne: Ja, vi alle, vi alle! Men ikke tilfreds
dermed sprang Carsten Hauch hurtig frem af Geleddet og erklærede, at
han vilde være med. Saa ung og uforsøgt som han var i Sammenligning
med de andre Medlemmer af Corpset, blev hans Tilbud dog modtaget
tilligemed to andres; Rekognosceringen blev foretagen ganske nærved de
engelske Forposter, og Carsten Hauch slap uskadt ogsaa fra dette Vovespil.
I sin Karakteristik af Carsten Hauch i "Danske Digtere" betegner
Georg Brandes Hauchs Uforfærdethed som "det enthusiastiske Mod" i
Modsætning til "det koldeste Mod", man ellers roser hos en Mand. "Det
dybestliggende Træk i hans hele Sjæleliv", hedder det i den nævnte
Skildring, "var Begejstring. Denne Begejstring stemplede alle hans
Foretagender, fordi den først havde stemplet og formet alle hans Egenskaber.
Blandt disse gav den hans Mod dets Præg. Det begejstrede Mod staar
hyppigt i Ærens Tjeneste, og Hauch var en af de ærekjæreste Naturer.
Men Æren er et dobbeltsidigt Væsen. Den er dels Individets eget Ideal
og egen Rettesnor, dels er den Noget, som Individet modtager udenfra,
fra de Andre. Der var i Hauchs Væsen stærke Spor af denne Dobbeltsidighed.
Den hensynsløse Voven gik paa den besynderligste Maade
Haand i Haand med en uafladelig Hensyntagen til Andres Dom, det vil
sige til Æren som vedtaget Begreb."
I Aaret 1808 blev Hauch Student, og under de paafølgende Universitetsstudier
var det især de filosofiske og de fysisk-kemiske Forelæsninger,
der vakte hans Interesse; de filosofiske Fag bleve den Gang foredragne af
Niels Treschow, medens H. C. Ørsted var Professor i Naturlæren. "Anden
Examen", som paa den Tid omfattede ikke færre end otte Fag, tog Hauch
med Udmærkelse, og det var nu hans Faders Ønske, at han skulde vælge
Juraen til sit Studium. Hos den ansete og højtstaaende Embedsmand var
det en naturlig Tanke, at ogsaa Sønnen skulde vælge Embeds- eller Hofvejen
og helst begynde med en Kammerjunkertitel, hvorimod æstetiske
Studier og overhovedet al Syslen med Poesi maatte anses for en ligesaa
brødløs som upassende Beskæftigelse for en Søn af den adelige Stiftamtmand.
Carsten Hauch havde imidlertid lagt sig efter nyere Sprog og
Literatur, stiftet Bekjendtskab med Voltaire og Wieland, derefter med særlig,
Forkjærlighed dyrket Shakespeare, der stod for ham som den største af
alle Digtere, og samtidig tog nu ogsaa Oehlenschläger hans Sjæl fangen.
"I mine Skoleaar havde jeg Intet læst af ham", fortæller Hauch i sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
