Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endel Tid paa Romanlæsning, men efterhaanden tog han sig sammen og
dyrkede sine klassiske Fag med al ønskelig Grundighed. Under sin Skolegang
viste Carsten Hauch forøvrigt ved flere Lejligheder Prøver paa det
uforfærdede Mod, som hele hans Liv vedblev at være et Særkjende for
ham. En Gang steg han med nogle af sine Kammerater op i en Vejrmølle;
en af Drengene pralede af, at han ofte havde gaaet paa den smalle
Gang mellem Møllen og dens Vinger, og han udførte ogsaa dette Kunststykke,
medens de andre saa paa det. Men derpaa spurgte han, om nogen
af de andre turde gjøre ham det efter. Ingen af de øvrige vilde gjøre Forsøget,
hvorimod Hauch erklærede sig beredt dertil, og skjønt der næppe
var over en Alens Plads mellem Møllen og Vingerne, der netop drejede sig
med stor Fart, gik han derigjennem og slap - mærkværdigvis - godt
derfra. Han var paa den Tid en lidenskabelig Svømmer, og det morede
ham at spadsere ud til Christianshavn, hvor der tæt ved Langebro laa en
Chinafarer, som maalte 34 Fod fra et Stykke oppe i Tovværket og ned til
Vandspejlet. Fra denne Højde var han en Gang sprunget ned, og da Forsøget
gik godt, gjentog han oftere det forvovne Spring, naar nogen
opfordrede ham dertil. Hauch tilføjer rigtignok i sine Erindringer,
at hver Gang han sprang fra denne Højde, havde han "en særegen
Fornemmelse i Underlivet, der ingenlunde var behagelig; det var, ligesom
Indvoldene vilde sænke sig ned paa egen Haand og ile forud for det øvrige
Legeme."
Et andet Vidnesbyrd om Hauchs frygtløse Mod er hans Deltagelse i
Udfaldet fra Classens Have i 1807. Det var hans sidste Skoleaar; det
følgende Aar skulde han dimitteres til Universitetet. Han fik da det Indfald,
at man vel nok - skjønt han ikke havde taget Examen artium -
vilde tillade ham at indtræde i det nylig oprettede Studentercorps, ved
hvilket hans Farbroder var Chef, og hvori hans ældre Broder var indtraadt
som Løjtnant. Den unge Hauch løb da lige op til Corisistorium og tilkjendegav
sit Ønske om at blive optagen i Corpset, men da han manglede
Hovedbetingelsen: at være akademisk Borger, kunde Tilladelsen ikke gives.
Hauch meldte sig da ind i Livjægercorpset, og med dette deltog han i det
bekjendte Udfald fra Classens Have. Han fortæller karakteristisk derom i
sine "Minder": "Vi rykkede ud i største Stilhed om Morgenen i Daggry.
Skydningen begyndte paa venstre Fløi, jeg stod paa høire. Vi havde formeret
Kjæde ved en lang Grøft, ved hvilken stod flere Træer. Uden Tvivl
var Skydningen begyndt for tidlig, og den Plan at overraske Fjenden mislykkedes.
Jeg saae Bygninger brænde paa flere Kanter. Jeg hørte ogsaa
en underlig Piben af Kuglerne, naar de sloge ned i Græsset, og der kom
uden Tvivl mange Kugler; thi Græsset var bestandig i Bevægelse. To
Livjægere bleve Saarede i Nærheden af mig, jeg saae dem bæres bort, badede
i deres Blod. Der faldt mange Skud, men vi rykkede ikke frem, i det
mindste ikke paa vor Fløi. Kort efter sagde man at Fjenden kjørte
Kanoner op, og at man kunde see store Grene falde af Træerne. Til
samme Tid lød Signalet til at retirere. Vi trak os tilbage til en Linie af
Infanteri, der aabnede sine Rækker for os. Efter en hurtig Tilbagemarsch,
hvori de andre Tropper, der under Kampen havde staaet bag ved os,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
