Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Anden. (Kongens Portræt tegnet af G. Blom; Friserne tegnede af R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, «O’
X gc
Visse-Poesi
ti«0—— e– «-—0 Dit-Is-
OA
Ny-
d,
»oö
»- M
UUUUUU’ « ·
:
sisz
Den Niand, der nu skulde bestige Danmarks Trone, var allerede en
fuldt udviklet Personlighed og havde i en Række af Ilar fort Regeringens
Cojler i Norge. Fodt Vist var Christian den Anden efter et kort Op-
hold i Borgermester Hans Bogbinders Hus som en 6aarig Dreng og senere
hos sin Lærer Kannikeu Jorgeu Hintze blevet opdraget paa Slottet i Ko-
benhavn af den tyske Humanist Uiester Konrad fra Brandenburg Denne
havde utvivlsomt indpodet ham de moderne humanistiske Anskuelser, som senere
udvikledes i saa hos en Grad hos Christian den Kinden Tidlig hyldet som
Faderens Efterfolger baade i Danmark og Norge og endelig 1499 i Sverig,
udvikledes han til en saavel i legemlig som aandelig Henseende frenitrcedende
Personlighed Hans mandige, smukke ydre, hans livlige Iland omtales af
Samtiden med Beundring. Men hans Egenraadighed og Voldsomhed, blandet
med en skæbnesvanger Vankelmodighed, naar hans Planer fandt kraftig Aflad-
stand, viste allerede tidlig en Svaghed i Karakteren, som let kunde odelægge
de Spirer til fortrinlige Regentegenstaber, som han besad. Som Prins og
udvalgt Konge viste han forovrigt gentagne Gange stor Kraft og Dygtighed
Hans Kampe mod Svensikekne» hans Strrelse af lIorge fra l300—l3l2
lagde disse Egenskaber for Dagen; men ved Siden heraf fremtraadte tillige
de Karaktertræk, der senere skulde odelcegge hans Liv-— Ziiistænksomhed, Gru-
somhed og Forstillelsesevne. Han havde allerede for-inden Faderens Dod op-
naaet at gøre sig frygtet og forhadt saavel af Gejstligheden, da han paa
en hensynsløs Maade forfulgte og mishandlede den norske Biskop Karl af
Hammer, som af Udelen, paa Grund af sin Forkaerlighed for Borger- og
Bondestandeir Det meddeles da ogsaa, at en Del jydske Rigsraader straks
efter Kong Hans’s Dod opfordrede Hertug Frederik af Gottorp til at over-
tage Rigets Styrelse, men at denne nægtede at modtage Tilbudet. Paa Rigs-
dagen i Kobenhavn lle fortes en en skarp Forhandling mellem den unge
Konge og Rigsraadet om Ilsfattelsen af Haandfcestningen, og Christian op-
naaede kun Regeringen efter at have maattet gaa ind paa haarde og
bindende Forpligtelser. Ilaret efter kronedes han iKobeuhavn og Oslo, og
det folgende Tlar l5l5 ægtede han den unge Elisabet, Karl den Femtes Soster·
Det skcebnesvangre Forhold i hans Liv blev imidlertid hans Forbindelse
med den unge Hollcenderinde Dyveke. Hun var Datter af en fra Holland
til Bergen udvandret Kvinde, Sigbrit Villums, og roses af Samtiden for
sin Skonhed og blide Karakter. Christians Krerlighed til hende var alle-
rede vakt under hans Ophold i Bergen, og da han 1512 drog ned til
Danmark, medtog han Uioder og Datter, der boede i Kobenhavn og paa
det lille Landsted Hvidore. Selv efter sit IEgteskab fortsatte han For-
bindelsen med Dyveke, og de kraftige Forestillinger fra hans Hustrus Slægt
om at skille sig fra hende prellede af paa hans Kcerlighed til Dyveke og
hans Stivsindethed. Da dode Dyveke pludselig i Sommeren l5l7 —— som man
fortalte — af forgiftede Kirsebær. Kongen og Sigbrit kastede Skylden paa
Befalingsmanden paa Kobenhavns Slot, Torben Oxe, der sagdes at have
stræbt efter at vinde Dyvekes Kcrrlighed Med en ubwndig Voldsomhed forfulgte
Kongen den unge Udelsmand, hvis mægtige Forbindelser sikrede ham Fri-
kendelse af Rigsraadet for den af Kongen mod ham rejste Ilnklage· Da
MG —
lod Christan nedsætte en Neevn af 12 Bonder, der afsagde den bekendte Dom:
«Vi domme ham ikke, men hans Gerninger dømme ham,« hvorpaa Kongen
lod ham henrette. Fra nu af var Ildelen hans svorne Fjende. De saa
alle i ham eu Tyran, der sent eller tidlig vilde bringe dem under Slaget-
Og Kongens Mistcenksomhed voksede med Ildelens Had. Han omgav sig
med borgerlige Raadgivere, uansvarlige Sekretærer, indsatte uadelige Fogeder
i Cenene og lod sig beherske af Sigbrit, hvis dygtige Egenskaber som Finans-
styrer og Kender af alle Handelsforhold fordunkledes af det lidenskabelige
Had, som ogsaa hun, dels af Sorg over Datterens Dod, dels paa Grund af
sin borgerlige Fodsel, nærede til 2ldelen« Vendepunktet i Christian den Un-
dens Liv var indtraadt. Han maatte nu for at holde sig ved Roret tilstreebe
at opnaa en fuldstændig Uafhængighed af de hojere Stænder, og fortes
saaledes mere og mere ind paa den enevældige Styrelse, der skulde skille
ham af med Tronen og Friheden
I Sveng havde Unionsvennerne efter Svante Stures Død forgceves
sogt at hindre dennes unge Son Sten Sture id. yngre) i at opnaa Rigs-
forstaiidewirrdigheden. Stottei as den Isse-sligle Folket surrede til Saa-e-
navnet, overtog Hr. Sten den ansvarstnnge Post som Sverigs Hovedsmand.
Endnu stadig vedblev den skarpe Modsætning mellem Rigsforstandere og Iis-ke-
bisper at herske i Sverig Ligesom Karl Knutsson og Sten Sture d. ældre
begge havde maatte kæmpe med upsalensiske 2Erkebisper, saaledes fik den
unge Hr. Sten sin farligste Aliodstander i den jævnaldrende Gustav Trolle,
Son af en af Unionspartiets virksomste Mænd, da denne l515 besteg 2Erke-
bispestolen. Gustav Trolle var en af disse dæmoniske Naturer, der ligesom
Christian den Ilnden lod sig beherske af Hadets og Mistroeus skumle Magter,
og i deres Raseri tilsidesatte alle Fornuftens og det klare Omdommes Stemmer.
Disse to Mænd have derfor som knap nogen anden spredt Splid og Ulykke
i deres Spor. Troes venlig Jmodekommen fra Sten Stures Side indtog
Gustav Trolle straks en fjendtlig Holdning, knyttede Forbindelser med Christian
den Anden, og indesluttede sig paa sin faste Borg Stäket. Stottet af Rigs-
raadet og Folket greb Sture til Vaaben imod ham. Efterat Rigsraadet
havde domfasldt Trolle og frakendt ham IErkebispedommet belejrede Sture
ham paa Stiiket Forgceves sogte en dansk Hær at befri ham, med ufor-
rettet Sag maatte den vende tilbage, og kort efter overgav Gustav Trolle sig;
afsat fra sit Embede trak han sig hævnfnysende tilbage til et Kloster·
Imidlertid havde Christian den Anden paany saamlet en Hær og var
trængt frem til Stockholni, men efterat have tabt Slaget ved Brännkyrka,
indledede han Underhandlinger med Sten Sture· Denne turde ikke selv be-
give sig om Bord paa den danske Flaade til et«Mode med Kongen, men sendte
Gisler, for at Kongen i Sikkerhed kunde-.1nodes med ham. Da sejlede Chri-
stian tilbage medtagende Gislerne, hvoriblandt Hemming Gad og den unge
Gustav Eriksson Vasa, der havde fort det svenske Banner i Slaget ved Bränn-
kyrka. Men han havde ikke opgivet Tanken om Sverigs Erobring. Efterat
have samlet Penge lykkedes det ham at faa bragt en stor Hær paa Benene;
i Begyndelsen af Aaret l520, da Isen havde tillagt alle Soer i Sverig,
drog henved 30,000 Mand under Ilnforsel af Otto Krumpen ind i Sverig.
147 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
