Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Tiende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stemme, at det var ligesom første gang, han hørte den: "Jeg
syntes ofte, det er noget som synger, når det er ganske stilt."
- "Det er det gode i os selv, det." Hun så bort på ham,
som var der noget formeget i det svar; de taug også begge
bagefter. Så spurte hun, mens hun malede med en finger på
ruden: "Har du nylig gjort nogen vise?" Her blev han rød;
men det så ikke hun. Derfor spurte hun igjen: "Hvorledes
bærer du dig ad, når du lager viser?" - "Vilde du gjærne
vide det?" - "Å ja." - "Jeg passer på de tanker, som andre
gjærne lader gå," svarede han undvigende. - Hun taug længe;
ti hun prøvede nok med en eller anden vise, - om hun havde
havt de tanker og ladet dem gå. - "Det var underligt," sagde
hun som for sig selv og gav sig til at male på ruden igjen.
- "Jeg lagede en vise, første gang jeg havde set dig." -
"Hvor var det?" - "Borte ved præstegården, den kvæld du
drog derifra; - jeg så dig i vandet." - Hun lo, stod lidt stille:
"Lad mig høre den visen." - Arne havde aldrig før gjort
noget sådant; men nu gav han sig til at synge visen for hende:
"Hun Venevil hopped’ på letten fod
sin kjærest’ imod," o. s. v,
Eli stod meget opmærksom; hun stod længe, efter den var
færdig. Endelig brød hun ud: "Nej, hvor jeg synes synd i
hende!" - "Det er, ligesom jeg ikke selv har gjort den,"
sagde han: ti han var bleven skamfuld over at ha sagt den
frem. Han forstod heller ikke, hvorledes han var faldt på det.
Han blev stående og se efter visen. Da sagde hun: "Men det
skal da vel ikke gå mig så?" - "Nej, nej, nej; -jeg tænkte
egentlig på mig selv." - "Skal det gå dig så da?" - "Jeg
ved ikke; - men jeg følte så den gang; - ja, jeg skjønner
det ikke nu; men jeg har engang været så tung i sindet."–––-
"Det var underligt;" hun malede på ruden igjen.–––-
Næste gang, da Arne var kommen ind for at spise middag,
gik han bort til vinduet. Ude var gråt og tykt; inde var varmt
og godt; men på ruden stod skrevet med en finger: "Arne,
Arne, Arne" og bestandig "Arne"; det var ved det vindu, Eli
havde stat forrige kvæld.
Men dagen efter kom Eli ikke ned; hun var dårlig. Men
hun var i det hele ikke frisk i denne tid; hun sagde det selv,
og det var også godt at se.
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
