105 (Heinrich Heine)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man agte paa den fortræffelige Virkning af
Inversionen: «Blond war sein Haupt», det er som Verset
begyndte at juble og danse. Saa sluttes:

Kennst du das alte Liedchen?
Es klingt so süss, es klingt so trüb,
Sie mussten beide sterben,
Sie hatten sich viel zu lieb.

Dette er beundringsværdigt. Men selve Historien
erfares ikke, den anes omtrent som Slavens og
Sultandatterens. Og atter her er Elskov og Død
koblet sammen.

Det er det lidt Tomme ved Heines Elskovsopfattelse,
der atter her kommer frem. Denne
Elskov har ikke noget virkeligt Indhold, ingen
aandelig Betydning. Eller rettere Heine har næsten
ikke før paa sit Dødsleje indladt sig paa Skildring
af en Kjærlighed, som har indre Fylde. Kjærligheden
i «Buch der Lieder» er jo mest Harme
over Kulde eller Troløshed, en ufrugtbar Ting,
der ingen Medfølelse vækker. De senere Elskovsdigte
er hyppigt sensuelle eller frivole, og jo højere
Udtrykket spændes, des mindre gribes man af
Følelsens Værd:

Mein Herz ist wie die Sonne,
So flammend anzuseh’n.
Und in ein Meer von Liebe
Versinkt es gross und schön.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/bghheine/0109.html

		Heinrich Heine / 105 (1897) Author: Georg Brandes Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|